2020 Seat El-Born Concept
2020 Seat El-Born Concept © Newspress

Genève: Her er Seat's nye elbil

Seat viser deres første elbil, som er døbt El-Born. De lover op til 420 km på en opladning og en effekt på 200 hk

5. marts 2019 af Mathias Brandt


Konceptbilen el-Born er den første Seat, der bliver baseret på Volkswagen Groups MEB-platform. Den har netop fået verdenspremiere foran et stort publikum på den internationale biludstilling i Genève, og er interessant, fordi den er en forløber for den nye eldrevne generation af elbiler i mellemklassen.

Seat har opkaldt bilen efter et af de mest berømte kvarter i Barcelona. Bilen er designet og udviklet i Barcelona, og den vil blive produceret på fabrikken i Zwickau i Tyskland. Det forventes, at den kommer på markedet i 2020.

Op til 420 km på en opladning

Elmotoren på 204 hk giver en 0-100-tid på 7,5 sek. Batteriet har en kapacitet på 62 kWh, og Seat lover en rækkevidde på op til 420 km i henhold til WLTP-kørecyklussen. Derudover bliver det muligt at tilslutte den til en lynoplader på 100 kW, så batteriet kan oplades fra 0-80 pct. på under 40 minutter.

2020 Seat El-Born Concept
2020 Seat El-Born Concept © Newspress

Batteriet kan holde varmen

Bilen har et avanceret termostyringssystem for at maksimere rækkevidden. En varmepumpe kan reducere det elektriske varmeforbrug og dermed give op til 60 km ekstra rækkevidde – det er nyttigt i lande, hvor det kan blive koldt.

Bliver selvkørende

Seat El-Born er delvist selvkørende, så den kan overtage styring, acceleration og deceleration under førerens overvågen og ansvar.

Bilen præsenteres på den internationale biludstilling i Genéve 2019, der er åbne til og med 17. marts 2019.

2020 Seat El-Born Concept
2020 Seat El-Born Concept © Newspress

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...