Sådan tester man en skudsikker Seat Leon

Seat er i gang med at teste de skudsikre biler, de skal levere til det italienske politi.

1. september 2015 af Christian Thestrup

Som du måske husker, kunne vi i juli fortælle, at Seat havde vundet en ordre på at levere 925 skudsikre eksemplarer af Leon 2.0 TDI til det italienske Polizia di Stato og Carabinieri. Og nu er de nået så langt med de første eksemplarer, at er i gang med at teste dem.
 
Det har været en lang proces at nå hertil. Teknikerne har arbejdet hårdt med at udstyre kabinen med loftmonterede holdere til våben, skudsikre veste og med montering af elementer som radio og GPS-sporingsenhed samt betjeningselementer til dørene og projektørlyset. Bilerne er desuden blevet udstyret med specielt politiudrykningslys og sirene samt med en fængselscelle på bagsædet.

Alle de krævende dynamiske tests er også overstået. Det gælder for eksempel dørene, der er blevet åbnet og lukket 100.000 gange, ligesom man har testet bilen udholdendehed ved at køre den 30.000 kilometer i træk - kun med stop for at tanke bilen og lade førerne få en pause. Bilen har også været igennem en anden test, hvor man simulerede en biljagt med over 200 km/t. 

Og så er der selvfølgelig den skudsikre test. Her har man affyret en række projektiler, der med 1.400 km/t er banket ind den 22 mm tykke forrude. Det samme har man gjort med dørene, som er pansret med B4-beskyttelsesplader med en minimumsmodstandsdygtighed på 44 og 357 Magnum-ammunition. Derudover har teknikerne slynget store sten mod de laminerede ruder, men selvom glasset har slået revner, gik ingen af dem i stykker. Og ingen af projektilerne nåede i øvrigt ind i kabinen, så de italienske betjente kan se frem til en tryg arbejdsplads - i hvert fald så længe de bliver inde i deres biler.  

Se en video af testen her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...