Økonomisk uvejr forbi: Nu freder Volkswagen de dyre mærker

Der har været utallige rygter om, at VW ville sælge Bugatti – og muligvis Bentley – for at lukke det økonomiske hul efter dieselskandalen. Men nu afviser bestyrelsesformanden, at det kan komme på tale.

12. oktober 2016 af Mathias Brandt

Siden dieselskandalen brød ud for et års tid siden, har det svirret med rygter om, at VW-koncernen overvejede at sælge nogle af de mindre mærker fra deres portefølje.

Et salg af Bugatti eller Bentley ville utvivlsomt være med til at lukke hullet efter deres økonomiske lussing. Men nu går en af de mest betydningsfulde herrer i VW-koncernen ud og afliver disse rygter.

I et interview med den tyske avis Boersen-Zeitung har bestyrelsesforman Hans Dieter Poetsch klart og tydeligt afvist rygterne.

- Volkswagen-gruppen er finansielt solide og har mange muligheder for at finansiere sig selv. Også uden at skulle bede investorer om kapitalforhøjelse. Det bliver overhovedet ikke overvejet på nuværende tidspunkt. Og vi overveje heller ikke at sælge ud af vores brands, udtaler Hr. Dieter Poetsch. 

At VW har en solid økonomi, er der trods krisen ingen tvivl om. VW’s snedige strategi, hvor stort set alle modeller på tværs af mærkerne kan udveksle teknologi og ikke mindst udviklingsomkostninger, gør selv de mest ekstravagante projekt rentable.

Og selvom det vigende salg af VW-modeller i USA har ramt hårdt i kølvandet på dieselskandalen, så er søstermærkerne slet ikke ramt på samme måde. 

I samme koncern findes eksempelvis Audi og Porsche, som begge buldre derud af i USA.

Hvilke bilmæker hører under Volkswagen-koncernen?

Audi
Bentley
Bugatti
Lamborghini
Porsche
Seat
Škoda
Volkswagen

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...