Cupra Ateca SUV 4x4 rød oppefra bagfra Barcelona

Cupra: Nyt bilmærke starter med 300 hk og 4X4

Nej, det er ikke en Seat – Ateca’en her med 300 hk, firehjulstræk og DSG-gear er fra spaniernes nye bilmærke, Cupra

8. november 2018 af Frederik T. Frey

Hvor?

Cupra Ateca slår sine folder nær stedet, hvor hele Seat-eventyret startede. Barcelona lægger bjergasfalt til det første bekendtskab med Ateca’en, der ikke er en Seat men en Cupra.

Hvad er nyt ved Cupra Ateca?

Cupra kører ud af Seat-forretningen i en sådan grad, at Ateca’en, der er den første model fra mærket, har fået støvsuget alle Seat-logoer af og i stedet har fået eget logo...der lidt ligner en kreativ fortolkning af en guldsmed. 

Sammenlignet med andre Ateca’er er for- og bagkofanger anderledes. Dertil kommer også unikke farvevalg, der i flere tilfælde har et uhyggeligt stort fokus på kobber. 

Cupra Ateca SUV 4x4 rød forfra front forende Barcelona

Cupra Ateca har 300 hk, 400 Nm og firehjulstræk.

Under karrossen er der, hvor de største ændringer er sket. Fra en 2-liters turbomotor med fire cylindre har Cupra Ateca 300 hk og 400 Nm at gøre godt med. Kræfterne sendes til alle fire hjul gennem en dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin.

Undervognen har adaptive dæmpere og indstilles gennem et køreprogramsystem med både sne- offroad- og målflags-piktogrammer. I tech-afdelingen har Cupra Ateca bl.a. fuld digital instrumentering samt et launch control-system, der er knusende effektivt, og kan sende den kompakte SUV fra nul til 100 km/t på 5,2 sekunder.

Cupra Ateca SUV 4x4 rød kabine interiør DSG kobber Barcelona

Indvendigt er der meget alm. Ateca over Cupra'en – men bl.a. instrumenterne bag rattet er digitale.

Hvem er konkurrenterne?

Markedet for hurtige SUV’er er, overraskende nok, enormt. Men der er ikke så mange legekammerater i Cupra Ateca’s størrelse. En hurtig Alfa Romeo Stelvio og tilsvarende Porsche Macan eller Mercedes GLC er slet og ret for dyre. I en lidt større sammenhæng kan en hurtig stationcar, som f.eks. Seat Leon Cupra ST eller VW Golf R Variant, også overvejes som konkurrent.

Hvornår lanceres Cupra Ateca?

Det nye spanske bilmærke Cupra er klar med den første model omkring årsskiftet. Priserne begynder ved 650.000 kr., og inden 2020 er omme, planlægger Cupra at have fire separate modeller.

Cupra Ateca SUV 4x4 rød detaljer dørliste Barcelona

Cupra Ateca har ingen Seat-logoer. Den er i Danmark omkring årsskiftet til priser fra 650.000 kr.

Giv Bil Magasinet i julegave

Giv Bil Magasinet i julegave til en du holder af. Vi har gjort det nemt og hurtigt at give gode julegaver. På Magasinetgaver.dk kan du nemlig nemt og hurtigt få julegaven i hus. Du bestemmer selv, om det skak være 5, 8 eller 12 måneders abonnement på Bil Magasinet. Læs mere om julegaven her

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.