© Rolls Royce

Verdens dyreste nye bil ligner en perle-belagt speedbåd

Rolls-Royce Boat Tail sætter nye standarder for luksus – og pris!

25. maj 2022 af Patrick Boje Jensen

Håndbygget "Roller"

Hvis en "almindelig" Rolls-Royce ikke er fancy nok, kan du bede producenten om at håndbygge en specialversion til dig – men det kræver en pengepung af Joakim von And'ske proportioner. Den seneste "coachbuilt" Rolls-Royce er nemlig gået hen og blevet verdens dyreste nye bil.

Det drejer sig om Rolls-Royce Boat Tail, der for nylig blev afsløret på Concorso D’Eleganza i Italien.

Boat Tail'en blev er bestil af en anonym kunde som en hyldest til hans afdøde far, og perlefarven er inspireret af faren, der startede sin formue med at handle perler.

Derudover ligner den, som navnet antyder, mere en luksuriøs speedbåd end en bil. Bagklapperne åbner på langs og indeholder et picnic-sæt, og der er en speciel lomme, hvor en parasol kan trækkes ud.

Ugudeligt dyr

Det er den tredje og sidste Boat Tail, Rolls-Royce har bygget, og den slags sjældenheder koster knaster: Helt præcist 194 millioner kroner (28 mio. dollars). Vi ved ikke meget om de tekniske data (husk på at Rolls-Royce i gamle dage kun oplyste, at deres biler havde "tilstrækkeligt" med hestekræfter), men man kunne nemt forestille sig, at den seneste Boat Tail er udstyret med Rolls-Royce's biturbo V12, der producerer 571 hk i Rolls-Royce Cullinan.

Det er ikke meget mere end par dage siden, at der blev sat i en ny rekord for den dyreste bil generelt - mere end 1 milliard kroner!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...