BMW 5-serie GT

BMW 5-serie GT er én af de ramte modeller.

Sikkerheds-software fejler: Nu tilbagekalder BMW 34.000 biler

Softwarefejl i bilernes airbag-sensor betyder, at det livsnødvendige sikkerhedsudstyr måske ikke udløses i trafikuheld.

21. november 2016 af Daniel Bohnsen

Den bayerske bilproducent har udsendt en tilbagekaldelse af en række modeller. I alt er lidt over 34.000 biler på verdensplan berørt af fejlen.

Tilbagekaldelsen skyldes en softwarefejl i airbagsensorerne fra en underleverandør, der gør, at forkert data sendes mellem sensorerne og airbag'ens kontrolenhed.

Ved påkørsler både forfra og bagfra er der altså i nogle tilfælde risiko for, at airbags'ene ikke udløses korrekt.

BMW 7-serie

BMW's flagskib, 7-serien, er også én af de påvirkede modeller.

Fejlen rammer biler produceret mellem december 2011 og juni 2012 og findes i modellerne BMW 7-serie, BMW 5-serie GT og den store Rolls Royce Ghost, der også produceres af BMW. Derudover tilbagekaldes 650 andre BMW'er, der har fået eftermonteret den fejlbelagte airbagsensor.

Bil Magasinet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra BMW Danmark.

Er din bil i risikozonen, kan du slå dit chassisnummer op på denne hjemmeside, BMW har sat op til lejligheden.

Rolls-Royce

Rolls-Royce er ejet af BMW, og den luksuriøse Ghost er også ramt af fejlen.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.