Der findes mange ting i en "Rolls-Royce"-version. De fleste af dem er det ikke, men der findes faktisk en rose, som officielt er opkaldt efter Rolls-Royce-topmodellen Phantom.
"Phantom Rose" er navnet på rosen, som er udviklet af den britiske roseproducent Philip Harkness fra Harkness Roses, og den er, som det eneste sted i verden, at finde i Rolls-Royce fabrikkens egen rosenhave, der ligger i forbindelse med produktionshallerne i Goodwood i Sydengland.
Så hvad er mere nærliggende end at lave en speciel rose-udgave af en Rolls-Royce Phantom?

Et flydende rosentæppe
Den findes nu i form af en "Peacock Blue" Rolls-Royce Phantom med "Charles Blue" lyseblå læderkabinen og mørkeblot loft broderet med mere en én million sting i rosenmotiver på loft, sider og frontpanel.
Meningen er, at genskabe det rosenhav, som gør Goodwood-fabrikkens rosenhave til et magisk sted, netop når roserne står i flor.
I Phantom Rose-modellen sker det ved, at de broderede motiver omkranser kabinen som flydende blomstertæpper, der glider over flere forskelige typer af overflader.
Der er tale om et enkeltstående eksemplar, som skal illustrere, at Roll-Royce-modellerne er rullende kunstværker, der kan skabes individuelt ud fra de mest ekstreme kundeønsker.
Det har en pris, men Rolls-Royce oplyser ikke hvilken. Startprisen for en Phantom er 2,8 mio. kr. uden afgifter.
Se en video-version af bilen herunder.
