Mansory er specialister i at tune og style nogle af verdens dyreste biler i ekstravagant stil.
Nu er det gået udover den majestætiske Rolls-Royce Cullinan, der trives ligeså godt på en hullet markvej som på Autobahn eller de bonede gulv. Med sin lydløse 6,75 liters V12-motor, el-betjente "selvmordsdøre" og pompøse kølergrill er det svært at finde en mere eksklusiv SUV.
Eller mere vulgær, når den har været forbi Mansory.

© Mansory
Navnet er Rolls-Royce Mansory Coastline
Det tyske firma har iklædt den store Rolls en 2-tonet lak og et wide-body skørtesæt, angiveligt for at gøre bassen mere dynamisk at se på.Skærmforøgere dækker over enorme 24" fælge, mens falskt udseende luftindtag på forskærmene sælger ud af bilens adelige karaktér. Der er heller ikke meget godsejer over bagenden, hvor Mansory har installeret en stor hækspoiler, mens firkantede udstødningspiber kigger ud af et overdramatisk diffusor-panel.
Den kontroversielle stil fortsætter indenfor. Her finder du blødt turkis læder på dørsider, rat og sæder – inklusiv det barnesæde, der optræder på pressebillederne.

© Mansory

© Mansory


© Mansory

© Mansory

© Mansory
Mere effekt i motorrummet
Den 6,75 liters V12-motor har også fået en make-over, der hæver effekten fra 571 hk og 850 Nm til 610 hk og 950 Nm. Samtidig hæves topfarten fra 250 til 280 km/t for den store firehjulstrækker, der som standard vejer 2.735 kg køreklar. Mansory's nye motorhjem i kulfiber hjælper næppe meget på den høje vægt...Prisen for Mansory's Cullinan i "Coachline" trim er ukendt - men tyskerne har lovet kun at lave 8 stk. af dem.

© Mansory