Hvor meget Rolls-Royce får du for 50.000 kr.? Chefen undersøger sagen i England

Læs med, når vi sender chefredaktøren til England for at prøvekøre en brugt Rolls-Royce Silver Spirit til blot 50.000 kr. Sådan et projekt kan da på ingen måde gå galt – vel?

18. marts 2020 af Mikkel Thomsager

Drømmer du om verdens mest dekadente bil, er der ingen vej uden om en Rolls Royce. Til gengæld er den til at købe for penge. En du klar på at køre med rattet i højre side, findes de i brugbar stand fra 50.000 kr.

Vi finder et eksemplar hos den britiske forhandler ”MB Motors”, der ligger i et industriområde i udkanten af Leicester i Midtengland, og sætter straks kursen mod England.

Det vi finder er ikke et egentlig showroom, og “MB Motors” ligner på ingen måde en forhandler af dyre luksusbiler, men indehaveren, Bhavik Kanani, viser sig at være en venlig, nede-på-jorden brite af indisk herkomst.

Han har sat en Rolls-Royce Silver Spirit fra 1987 med 137.000 miles (220.000 km) på tælleren til salg for 5.750 britiske pund (50.000 danske kr.).

Lidt rust og en malet skærm

Med en mobiltelefon i hånden fortæller Bhavik om Rolls-Royce’en med kløgtig oprigtighed. Uden at overdrive taler han pænt om den sølvfarvede Silver Sprit samtidig med, at han påpeger et par fejl, der afspejler sig i prisen. Som han siger:

Der er lidt rust i skærmkanten ved højre baghjul, og lidt ved ruderammen i døren i samme side. Lakken er pæn undtagen på venstre forskærm, hvor det ser ud som om, klarlakken skaller af.

Artiklen er blot en af mange, som gør Bil Magasinet til Danmarks Bedste Bilblad! Husk derfor at aktivere dit abonnement i dag, så du kan få de fedeste danske bilhistorier som den første. Bare klik hér!

Måske er den blevet malet på et tidspunkt. Bhavik påpeger også, at forsæderne er eljusterbare, men det virker ikke i venstre side, og så vidt Bhavik ved, er det de eneste problemer med bilen...

Træpaneler i flot stand

Senere opdager jeg, at elsidespejlet i venstre side heller ikke virker, men derudover virker den store 80’er-Rolls overraskende fin. 137.000 miles svarer til 220.000 km, men sæderne i gråt læder med sorte syninger er hele og flotte. 

De er ikke slidte, men har en næsten æstetisk flot patina, undtaget dørens armlæn i højre side, som jo er førersiden. Det samme gælder træpanelerne på alle synlige steder i kabinen. Kun på bagsædets flybord i venstre side skaller det af. 

Tilsvarende er al krom – og det er der virkelig meget af i kabinen – virkelig flot.

I annoncen fortæller Bhavik, at de originale uldtæpper følger med. De ligger i bagagerummet, og de er vitterligt også forbavsende pæne, men de lugter surt.

V8-motoren over dem alle

Batteriet er træt, men der er akkurat strøm nok til, at V8-motoren springer i gang, da jeg drejer på den lille “Yale”-nøgle, som ligner noget til en cykellås. 

Motoren falder omgående til ro i den malende tomgang, som var signatur for Rolls-Royce og den sejlivede 6,75-liters motor, som først udgik af produktion i år. Den reagerer fint på speedertråd. Lyden fra maskineriet er turbine-agtig, og der er ingen mislyde.

Rolls’en står i tomgang i næsten 20 minutter, hvilket er rigeligt til at tjekke, om kølesystem og airconditioning virker. 

Det gør det, og kølevandstemperaturmåleren bliver stående præcis mellem “Hot” og “Cold”, nålen til olietryksmåleren placerer sig tilsvarende præcis i midten af skalaen, som den skal, og ventilationssystemet puster masser af kold luft ud gennem dyserne i instrumentbordet.

Meget - tung - bil for pengene

Ærlig talt: Selv uden Rolls-Royce-logo og “Spirit of Ecstasy” tronende ovenpå køleren i bilens front, er det ret meget bil for pengene. 

Artiklen er blot en af mange, som gør Bil Magasinet til Danmarks Bedste Bilblad! Husk derfor at aktivere dit abonnement i dag, så du kan få de fedeste danske bilhistorier som den første. Bare klik hér!

Om ikke andet i egenvægten, som er 2.245 kg. Der er noget over den, selv om Silver Spirit måske er den mindst interessante Rolls-Royce i dag, hvilket den lave købspris også antyder.

Også i Danmark er værdien af de første Silver Spirit-modeller begrænset nu. 50.000 kr. for en Silver Spirit i Storbritannien er ikke usædvanligt, og heller i Danmark har bilen en værdi, der afspejler mærkets luksusimage. 

Der er aktuelt ikke oplysninger om en afgiftfastsættelse af en Silver Spirit hos Motorstyrelsen, men vurderet ud fra andre tilsvarende afgiftsfastsættelser antager vi, at afgiften i hvert fald er under 100.000 kr.

Den billige model

Men hertil kommer som bekendt service og vedligehold og en årlig vægtafgift på heftige 9.400 kr., som dog bliver sat ned med 75 procent, når bilen fylder 35 år, hvor den skifter status til veteranbil. 

På sigt kan Silver Spirit godt vise sig at blive en god investering. Efter mange år med tilsvarende lave priser på forgængeren, Silver Shadow, der blev introduceret i 1965, er den begyndt at stige (lidt) i værdi. 

I Storbritannien koster et godt eksemplar af Silver Shadow nu over 150.000 kr. I alle tilfælde er der selvsagt tale om højrestyrede biler, som er markant mindre værd i Danmark end tilsvarende venstrestyrede biler.

Rolls-Royce Silver Spirit kom 1980, hvor den afløste den mere ikoniske Silver Shadow-model, som havde holdt stand i 25 år. Silver Spirit er større end Silver Shadow undtagen i højden. Med 527/189/148 cm (L/B/H) er Silver Spirit større end de fleste europæiske biler.

Ikke store revolutioner

Teknisk set tager den udgangspunkt i forgængeren. Det gælder også affjedringen, som er af den hydropneumatiske, niveauregulerende type fra Citroën. V8-motoren er den legendariske 6,75 liters.

Bag rattet er der heller ikke sket revolutioner. Designet er stadig domineret ef træfiner, ventilationsspjæld i krom, et stort og to-eget rat med tynd ratkrans og et tilsvarende spinkelt greb til betjening af ratgearet. 

Artiklen er blot en af mange, som gør Bil Magasinet til Danmarks Bedste Bilblad! Husk derfor at aktivere dit abonnement i dag, så du kan få de fedeste danske bilhistorier som den første. Bare klik hér!

To tidstypiske digital displays til ur og temperaturvisning udgør den synlige opgradering til moderne virkelighed, da Silver Spirit blev introduceret i 1980.

Hesterkræfter "nok"

I 1987 fik 6,75-liters motoren i Silver Spirit indsprøjtningssystem, hvilket var forberedelsen til, at udstødningssystemet kunne forsynes med katalysator. Den blev dog først påbudt i Europa i 1989, med en mærkbar reduktion i 6,75-motorens effekt til følge. I 1987-årgangen har den dog ikke katalysator, og den føles kvik.

Hvor kraftig Rolls-Royce Silver Spirit er, er den dag i dag er svært at finde information om. Som en del af mærkets image, opgav Rolls-Royce ikke informationer om motorens præstationer. 

Til spørgsmålet om antallet af hestekræfter, nøjedes fabrikken med at konstatere, at der var “nok”... 

Leder man lidt, kan man dog se, at den oprindelige 6,75-liters motor i Silver Spirit ydede 240 hk ved 4.000 o/min og 450 Nm ved 2.000 o/min, hvilket angiveligt ikke ændrede sig, da motoren fik indsprøjtning. Det gjorde det til gengæld, da modellen fik katalysator.

Alt om komfort

I 1987 nød modellen godt af en del andre revisioner. Affjedringen blev opgraderet, der kom ABS-bremser, sæderne fik elbetjening, og der kom nyt instrumentbord og midterkonsol.

Køreoplevelsen er som en kampvogn beklædt i vat og plys. Silver Spirit har vitterligt den glidende, umærkelige fremfærd, som er klichéen bag hele mærket. 

Glem alt om køredynamik, ratrespons og motorlyd. Fremfærden er isoleret fra underlaget, motoren er isoleret fra kabinen, og rattet er isoleret fra forhjulene. Alt sammen giver det en ganske særlig oplevelse af ikke at køre bil, hvilket givetvis har været målet.

150.000 kr. på danske plader

Den oplevelse kan blive din selv på danske nummerplader, for under 150.000 kr. – dog med rattet i højre side. Skal du have rattet i den “rigtige” side, stiger prisen uden afgift hurtigt til det dobbelte.

Artiklen er blot en af mange, som gør Bil Magasinet til Danmarks Bedste Bilblad! Husk derfor at aktivere dit abonnement i dag, så du kan få de fedeste danske bilhistorier som den første. Bare klik hér!

I alle tilfælde gør du klogt i at lede efter en bil med så veldokumenteret servicehistorie som muligt. Det er dyrt at renovere og servicere en Rolls-Royce. Mange reservedele er simpelthen dyre, og hertil kommer, at det er en kompliceret bil. Ikke mindst affjedringssystemet kan give selv en god mekaniker udfordringer.

Du slipper ikke udenom, at det koster lidt at holde en engelsk herregård på hjul kørende, men luksusoplevelsen er sublim – ikke mindst i forhold til købsprisen.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...