Koleos
Koleos© bilmagasinet.dk

Renault viser ny SUV og Laguna GT

Mærket pumper nyheder ud i 2008 - her er de to seneste

28. februar 2008 af Steen Bachmann

SUV'en Koleos er Renaults første i denne klasse af biler. Da man ikke har de store erfaringer med 4x4-biler, har Renault hentet teknik og knowhow hos partneren Nissan, der stiller platform fra X-trail til rådighed.

Firehjulstrækket fungerer automatisk, og overfører på til 50 procent til baghjulene. Der er automatisk nedkørselskontrol og en hillholder, og med de danske afgifter in mente er det ikke uinteressant, at Koleos også kommer i en version kun med forhjulstræk.

Der er tre motorer at vælge imellem: to 2,0 liter dieselmotorer og en 2,5 liter benzinmotor. Bagagerummet er på 450 liter, og den fås kun med fem sæder - undtagen i Danmark, hvor der sikkert dukker en version op på gule plader i løbet af efteråret.

Koleos er udefra næsten identisk med konceptbilen af samme navn, der blev vist i Paris i 2006. Standard er bl.a. aircon, todelt bagklap og Renaults nøglekort-system. Konkurrenter er biler som Toyota RAV4, Nissan X-trail og Qashqai og den kommende Ford Kuga. 

 

Renault Laguna GT 

På Genéve-udstillingen viser Renault også en ny topmodel af den nye Laguna. Den har firehjulsstyring, Renaults Active Drive-chassis og fås med to nye motorer: En 2-liters turbobenziner på 205 hk og en ny 2-liters turbodiesel med 180 hk.

Standard er sportsstole i læder/alcantara og detaljer som alu-pedaler, 320 mm skiver for, dobbelte afgangsrør, røgfarvede lygter bag m.m.  

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...