Hvor er vi?
Vi har lånt en afsprittet testbil af den danske Renault-importør og er kørt ud på landet i Nordsjælland for at lave en stak billeder til en kommende artikel i Bil Magasinet.
Hvad er nyt?
Renault, Honda, VW og Seat har i årevis kæmpet indædt om titlen som verdens hurtigste forhjulstrækker på den berygtede Nürburgring i Tyskland.Sidste år tog Renault titlen tilbage med en kompromisløs "R" variant af den i forvejen barske Megane R.S. Trophy med 300 hk.
Renault Megane R.S. Trophy-R åd racerbanens 20,6 km asfalt i tiden 7:40,1 med racerkøreren Laurent Hurgon bag rattet. Det er altså vanvittigt hurtigt for en GTI med manuelt gear. Til sammenligning var den baghjulstrukne sportvogn Mercedes-Benz SLS kun 0,1 sek. hurtigere, da den blev sluppet løs med sine 571 hk på banen i 2010.

Vi fristes til at tro, at denne Renault ikke har meget tilfælles med en gadebil, men det har den altså. Du kan købe et eksemplar og sætte nummerplader på – hvis du er hurtig. Den totale produktion er nemlig sat til 500 nummererede eksemplarer.

Testbilen er nummer 64 ud af den samlede produktion på 500 biler.
© Søren JuulHvordan adskiller den sig fra en "almindelig" Megane R.S. Trophy?
Sportsafdelingen Renaultsport er gået til ekstremerne for at få det optimale ud af Megane RS. For at forstå hvor vild den er, får du lige stamtræet:
Renault Megane R.S. er en rimelig civiliseret GTI med forhjulstræk, 4Control firehjulsstyring og 280 hk. Den koster fra 457.900 kr.
Renault Megane R.S. Trophy er bedre rustet til en trackday og topper op med 300 hk, Torsen differentialespær, Cup chassis, sportsudstødning, røde 19" fælge og Alcantara-rat. Den koster fra 497.900 kr.
Renault Megane R.S. Trophy-R er et rendyrket banebæst fokuseret på at slå rekorder. Den har stadig kun 300 hk under motorhjelmen fra en 1,8 liters turbomotor, så prisen virker i første omgang helt gakgak: 799.900 kr. Og dét er for en bil, der kommer uden bagsæde...
For pengene får du en GTI, der er opdrættet til at uddele konkurrent-lussinger på en racerbane.

Standard er et fedt Alcantara-rat, sportspedaler og manuel gearkasse.
RenaultSport har først og fremmest udsat GTI'en for en omfattende slankekur, der piller 130 kg af vægten i forhold til R.S. Megane Trophy.
I jagten på overflødige kilo har Renaultsport bl.a. sløjfet den medstyrende 4Control bagaksel, flået bagsædet ud og erstattet det med en plastikskal og tilsat en tårnstiver, gjort sideruderne tyndere, erstattet motorhjelmen af stål med én i kulfiber og installeret en letvægtsudstødning i titanium fra specialisten Akrapovic.
Du kan bestille din Megane R.S. Trophy-R med kulfiberfælge og bremser. Vil du have den med dobbeltkoblinggearkasse er det bare ærgerligt, for EDC-gearkassen er også blevet ofret på vægtens alter.

Med et farvel til den medstyrende 4Control bagaksel sparer Megane R.S. Trophy-R 32 kg.
© Søren Juul
Bagsædets ryglæn er erstattet af en rød tårnstiver og seletøj fra Sabelt.
© Søren JuulHvem er konkurrenterne?
Der er ingen forhjulstrukne GTI'er, der er ligeså rabiate netop nu som den herligt vanvittige Renault, men de gamle "fjender" fra Nürburgring er oplagte alternativer.
Var det noget med en Honda Civic Type R med 320 hk, der fås fra 586.000 kr. eller Seat Leon Cupra, undskyld Cupra Leon, der koster fra 455.602 kr. ? Begge konkurrenter har bagsæder som standard...
Læs mere om alle de vigtige GTI-modeller i Bil Magasinet, så klik hér og start dit abonnement i dag!

Skålsæderne i Alcantara støtter sublimt i kurver.
© Søren Juul
Bagsædet er der ikke rift om - det er erstattet af en skal. Det sparer 26 kg på vægten.
© Søren JuulHvordan kører den?
Det kan du læse om i detaljer i kommende numre af Bil Magasinet, hvor vi både kører den på landevej - og senere på året - forhåbentligt i dens rette element på Ring Knutstorp i Sverige til vores årlige Handling Day.
Vi kan dog sige så meget nu, at den er så hårdt affjedret, at kaffen truer med at hoppe ud af koppen, når du cruiser på motorvejen, den larmer forfærdeligt i kabinen og dens krigsmaling udvendigt får dig til at ligne en Brian.
Men du tilgiver den alt, når du rammer en snoet landevej og lukker lidt op for kræfterne. 0-100 km/t er klaret på 5,4 sekunder, mens det buldrer og brager intenst fra udstødningen. Den rekalibrede og sænkede undervogn med Öhlins-støddæmpere, bløde Bridgestone-dæk og herligt levende bagvogn byder på en involverende, rå og intens køreoplevelse vi aldrig har oplevet før i en Renault - eller i andre GTI'er for den sags skyld.
Læs mere om Trophy-R i næste nummer af Bil Magasinet, så klik hér og start dit abonnement i dag!

Den højlydte Akrapovic-udstødning i titanium sparer 8 kg. Den titter ud gennem et forstørret diffuser-panel i kulfiber, der skulle være dobbelt så effektiv i forhold til det, der sidder på en Megane R.S. Trophy.
© Søren Juul
Der er hentet 8 kg ved at installere en motorhjelm i kulfiber.
© Søren Juul
RenaultSport har ikke pillet ved den 1,8 liters turbomotor, som stadig yder 300 hk og 400 Nm som i den "almindelige" Megane R.S. Trophy.
© Søren Juul
Er dette den ultimative GTI? Vi undersøger sagen på landevej og bane og vender tilbage med et svar i Bil Magasinet.
© Søren Juul