Renault Captur, forfra
© A. Hansen

Ny Renault Captur: Samme pris - bedre finish

25. maj 2017 af Mikkel Thomsager
Renault Captur

Renault er klar med en let revideret udgave af Captur. Nyt er små ændringer i både ud- og indvendigt design og nyt udstyr, mens priser og motorprogram er næsten uændrede.

Captur blev introduceret i 2013, siden er der prduceret næsten 250.000 eksemplarer og der er solgt cirka 12.000 i Danmark, hvor Captur var med til at slå hul på markedet for små SUV/Crossover-modeller. Konkurrenterne er Peugeot 2008, Opel Mokka og Fiat 500X 

Renault Captur, interiør
© A. Hansen

Udvendig kendes den nye Captur på nyt lygtedesign både for og bag. Foran har den fået Renault "C"-formede led signatur-kørelys som standard fra billigste model, og tilsvarende bag har den fået 3-dimensionelt led-lys. 

Hertil kommer nye kromdetaljer, farve-kombinationer og fælge, samt mulighed for forlygter med fuld led-lys og glas tag. 

Indvendig er kabinen opdateret med nye materialer i bedre finish, der er kommet nyt rat og nye muligheder for valg af indtræk i flere kombinationer.

Standard fra billigste model er nu Renault R&Go infotainment-system med DAB-radio, og Captur fås nu med Bose-lydanlæg.

Renault Captur, baglygter
© A. Hansen

Desuden fås opkobling af Android Auto mobiltelefon, automatisk parkeringshjælp og blindvinkel-assistent, men Captur fås fortsat ikke med automatisk nødbremser og heller ikke med automatisk fartpilot.

Captur er siden 2013 blev teknisk opdateret flere gange, med blandt andet revideret afstemning af affjedringens karakteristik, og start/stop-systemet, men motorprogrammet er uændret og det samme er priserne, der fortsat starter ved 160.000 kr.

En ny topmodel med læderindtræk og mere udstyr, kaldet "Initiale Paris" kommer ikke på det danske program.

Priser

Renault Captur TCe90 (benzin) Life: 159.900 kr.

Renault Captur TCe90 (benzin) Zen: 179.900 kr.

Renault Captur TCe90 (benzin) Intens: 199.900 kr.

Renault Captur TCe120 (benzin) Zen: 201.900 kr.

Renault Captur TCe120 (benzin) Zen Aut.: 219.900 kr.

Renault Captur TCe120 (benzin) Intens: 221.900 kr.

Renault Captur TCe120 (benzin) Intens Aut.: 239.900 kr.

Renault Captur dCi90 (diesel) Zen: 201.900 kr.

Renault Captur dCi90 (diesel) Zen Atu.: 219.900 kr.

Renault Captur dCi90 (diesel) Intens: 221.900 kr.

Renault Captur dCi90 (diesel) Intens Aut.: 239.900 kr.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...