Porsche Taycan Turbo S Test 4x4 awd elbil elekrisk electric blå alufælge rækkevidde Profil køre Danmark Hvid

Porsche Taycan på vej henover Øresundsbroen med Bil Magasinets Frederik T. Frey bag rattet.

© Foto: Lars Krogsgaard

Vi kører Porsche's elbil Taycan i Danmark

Porsche er klar til at lancere elbilen Taycan Turbo S med op til 761 hk og en rækkevidde på 412 km. Vi kører det tyske lyn fra Sverige til Danmark.

25. september 2019 af Frederik T. Frey

Hvor præsenteres Porsche Taycan?

Elbilen er en del af et europæisk Road Trip, hvor den henover nogle uger besøger ni lande og tilbagelægger over 6.000 km. Bil Magasinets testkører, Frederik T. Frey, tog rattet fra Göteborg til København på tør asfalt.

Hvad er nyt?

ALT. Selv om Porsche har andre elektrificerede modeller i form af diverse hybrider, er Taycan bygget op fra grunden som elbil – og det er første gang, Porsche prøver den slags. Taycan er skabt på et 800-volt-system, mens man flere andre steder i bilbranchen bruger 400 volt. Vi er vant til, at Porsche's biler kan køre og accelerere hurtigt – men nu skal vi også vænne os til, at når de laver en elbil, så er den også hurtig ved ladestanderen. Under helt optimale omstændigheder og forhold kan Taycan modtage strøm på batteriet med op til 270 kW – det vil betyde i omegnen af strøm til 100 kilometers kørsel på fem minutter.

Porsche Taycan Turbo S Test 4x4 awd elbil elekrisk electric blå alufælge rækkevidde bagfra bagende

Når Taycan ikke er malet hvid, ligner den mere end almindelig bil...i hvid lak ser den på en eller anden måde mere "elektrisk" ud.

Kræfterne er voldsomme i de to lancerings-varianter, Turbo og Turbo S (ja, det hedder de, selv om der ingen fysisk turbolader er – se mere "Turbo" som et lighedstegn med power. Og med brugen af "Turbo" og "Turbo S" falder Taycan ind i Porsche's vanlige variantbetegnelser). Begge biler har en batterikapacitet på 93 kWh, men måden de bruger strømmer på, er forskellig. Turbo S yder, ikke overraskende, flere hestekræfter og kan accelerere hurtigere i en særlig boost-funktion, mens Turbo uden S har en smule længere rækkevidde. Ingen af dem er dog slappe, da de begge i udgangspunktet yder 625 hk, og begge har en opgivet rækkevidde ifølge WLTP-normen på over 400 km. Turbo S vinder fartkapløbet med sine 761 hk (i boost-funktion), 1.050 Nm og en 0-100 km/t-tid på 2,8 sekunder. Turbo klarer dog en længere rækkevidde, da den kan gå op til 450 km ift. Turbo S' 412 km – begge ifølge WLTP-målingen. 

På et senere tidspunkt vil der dukke varianter op, der yder mindre – men som også vil være billigere at købe.

Porsche Taycan Turbo S Test 4x4 awd elbil elekrisk electric blå alufælge rækkevidde kabine interiør skærm navigation læder Sport Chrono

Taycan ligner en Porsche indvendigt – omend mere digitaliseret.

Hvordan kører Porsche Taycan?

Forbandet hurtigt er én måde at svare på det spørgsmål. Kræfterne sendes meget effektivt i asfalten gennem firehjulstrækket og de store dæk i størrelsen 265/35R21 – 305/30R21 på hhv. for- og bagaksel. Turbo uden S har én tomme mindre fælge og dæk.

Grundet en højt vægt på 2.370 kg i Turbo S' tilfælde er den næsten fem meter lange og to meter brede sedan gjort stiv og stærk for at magte kiloene – det mærker man særligt i kurver, hvor bilen ikke krænger meget, men heller ikke kommunikerer synderligt, da bevægelserne holdes på et minimum.

Hvis du vil vide mere om Porsche Taycan's køreegenskaber, kan du læse mere i et kommende nummer af månedsmagasinet, Bil Magasinet.

Porsche Taycan Turbo S Test 4x4 awd elbil elekrisk electric blå alufælge rækkevidde opladning ladestik

Porsche Taycan kan lade med op til 270 kW under helt optimale forhold – det kan sikre strøm til 100 kilometers kørsel på fem minutter.

Hvem er konkurrenter til Porsche Taycan?

Andre hurtige elbiler med plads til fire voksne = Tesla Model S. I en videre betragtning kan andre luksuriøse elbiler som Audi e-Tron og Mercedes EQC indtil videre også betragtes som konkurrenter.
Porsche Taycan Turbo S Test 4x4 awd elbil elekrisk electric blå alufælge rækkevidde front forende forfra

Billigste Taycan er ved lanceringen er en Turbo-variant til 1.704.874 kr. – senere kommer andre og billigere varianter.

Hvornår lanceres Porsche Taycan?

Elbilen er lige på trapperne, og der er også biler på vej til Danmark. Priserne på 1.704.874 kr. for en Taycan Turbo og 2.120.096 kr. for en Taycan Turbo S er beregnet efter 2020-priser, hvis afgifterne ikke ændres ift. den hidtidige plan. Har du ikke allerede bestilt og betalt depositum, er der ikke klarhed over leveringstidspunktet. Porsche forventer at kunne producere 25.000 Taycan'er om året.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...