Se Floyd Mayweathers drømmegarage

Floyd Mayweather er ikke bare en fantastisk bokser. Han har også en glimrende smag, når det kommer til biler. Se hans chauffør vise dem frem her

15. april 2015 af Christian Thestrup


Det er ikke uden grund, at den 38-årige amerikanske bokselegende, Floyd Mayweather, har fået øgenavnet Money. Han er god for omkring 280 millioner dollars, hvilket svarer til 1,9 milliarder kroner, og en del af de penge har han ganske klogt valgt at bruge på biler. 

Forleden tweetede han et billede af sin bilsamling, som han havde parkeret foran sit privatfly. Billedet skabte en del røre fra folk, der kaldte ham en blærerøv og det, der var værre. Den slags kan vi kun ryste på hovedet af, for hvis vi havde en bilsamling mage til Floyds, ville vi da også vise den frem.



Bilerne er - fra venstre mod højre:
Ferrari 599 GTB Fiorano

Porsche 911 Turbo Cabriolet

Lamborghini Aventador LP 700-4

Ferrari 458 Italia Spider

Ferrari 458 Italia Spider

Gulfstream GIII (Floyds eget fly)

Bugatti Veyron Grand Sport

Bugatti 16.4 Veyron

Bugatti 16.4 Veyron


I denne video viser Floyd Mayweaters chauffør, Bruce Miller - eller Bruce The Driver, som han bliver kaldt - nogle af bilerne frem. Og Bruce må være en mand med is i maven, for selv om Floyd har masser af penge, insisterer han på, at chaufføren skal parkere fire af superbilerne i en garage, der kun er designet til tre. Med 1,9 milliarder på kontoen, ville vi nok overveje at lave en tilbygning... 



Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...