© Frederik Hauschildt

Sådan foregår det, når Porsche pitcher 'sofakrigere' mod racerkørere

Vi er taget ud til Porsche E-sports Carrera Cup Denmark's pressedag, for at møde kørerne og finde ud af, hvordan det foregår. Kom med!

9. november 2021 af Frederik Hauschildt

Velkommen til digital Carrera Cup

Vi er taget en tur ud til Porsche Center København, hvor Porsche har pyntet fint op: Lokalerne skal nemlig agere baggrund til den pressedag, der er arrangeret af Esport Racing (ESR) og Porsche. 

Men hvad er egentlig taget Porsche E-sports Carrera Cup Denmark? I korte træk er det en digital løbsserie, som afvikles i det digitale modstykke til Porsche's 911 GT3 Cup. Over otte løb skal 24 kvalificerede kørere kæmpe i 12 hold om en sejr, hvortil der hører 100.000 kr. I præmiepulje. 

Pressedagen er egentlig sat op, så Carrera Cup kan fungere præcis lige så flydende, som eksempelvis Formel 1: Her laves introvideoer og interviews med hver deltager, som TV2 og TV2 Sport kan bruge, når de liveudsender alle løbende på landsdækkende TV - mere om det senere.

Jeg er derimod taget herud for at snakke med de kørere, der ved første øjekast lever af at spille en voksen version af Gran Turismo.

FYRA motorsport drenge i røde trøjer ved siden af Porsche dyr bil
© Frederik Hauschildt

Mød deltagerne

De fleste ved, at det er svært at få en 'fod indenfor' i rigtig motorsport. Har du ikke en pengepung eller et godt sponsorat, så kan du hurtigt blive nødt til at glemme alt om de kendte løbsserier. Det gælder dog ikke nødvendigvis i e-sport. 

En gruppe fra simracer-holdet FYRA Motorsport står og snakker, og jeg bryder ind:

Hvor startede interessen for jer?

"Jeg spillede meget Gran Turismo 4 på Playstation 2, da jeg var ung," svarer én.

Nårh, også mig! Sådan, bare på controller, eller hvad?

"Ja ja! Jeg købte først mit rat for et par år siden..."

Porsche simulator med faceliftet Porsche Macan 2021 grå foran
© Frederik Hauschildt

Andre havde baggrund inden for rigtig motorsport. De fortalte, at de mest brugte bilspillene som en måde at holde sig skarp over vinteren, hvor der ikke køres ræs.

"Det er ikke alt, der kan overføres direkte fra simulatoren, men det hjælper med at huske baner og koncentrere sig om et løb," fortæller en kører fra P1 Esports, en klub beliggende i København.

Porsche simulator med faceliftet Porsche Macan 2021 grå foran
© Frederik Hauschildt

Kan man selv være med?

Ja! Alle kan køre ræs i det program, som bruges til Porsche E-sports Carrera Cup. Det hedder iRacing, og betales som en del af et abonnement. Med abonnementet får du adgang til en række biler og baner, såvel som iRacing's rankeringssystem. Er din rank høj nok (altså, en C-licens og en rating på mindst 3.500), så kan du deltage i de Porsche's ræs. Der findes alternativer, såsom Assetto Corsa eller rFactor, men hvis du sigter efter de professionelle ræs, så var der bred enighed om, at iRacing var vejen frem.

Hvad angår udstyr, så virkede kørerne også enige om, at man sagtens kunne komme billigt i gang - de fleste nævnte Logitech's G29 som et legitimt startpunkt. Nogle nævnte fabrikanterne Heusinkveld og Simucube, mens andre foretrak Fanatec.

Til sidst spurgte jeg, om der var nogen, der bare kørte med PlayStation-controller eller keyboard. "Hah, nej, men du skal være velkommen til at prøve," svarede de kækt.

Hvis du overvejer at opstille en simulator, så tag et kig på vores guide her!

Porsche 911 GT3 Cup i iRacing kører på Nürburgring GP første løb
© Porsche Danmark

Følg med i løbene

Som tidligere nævnt, så sendes løbende i real-time på landsdækkende TV, med første udsendelse allerede fredag d. 19. november fra klokken 19.30. Modsat sidste år, så vil TV2 og TV2 Sport sende ræset live, og det med kommentatorer, studie og alt, hvad der ellers tilhører en liveudsende af et ræs.

Finaleløbet vil tilmed afvikles live, med så mange deltagere som muligt fysisk til stede. Her kan der også være mulighed for fysisk at overvære ræset, i stil med de eksisterende Gran Turismo-finaler.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...