RUF Rodeo

Øhhh, RUF har netop ombygget en Porsche 911 til at kunne klare et ørkensafari...

Tyske RUF plejer at fokusere på at gøre deres biler hurtigere rundt på en bane, men denne gang har de ombygget en 911 til offroadbrug. Læs mere om RUF Rodeo (jep, det er ikke løgn, det hedder den altså!) lige hér...

11. marts 2020 af Christian Birkekvist
RUF Rodeo

Hvad er RUF?

RUF er et firma, der bygger og ombygger Porsche's modeller, og dette er deres seneste kreation. Den hedder RUF Rodeo og er en nyfortolkning af den klassiske bil. Formålet her har været at skabe en Porsche 911, der kan køre offroad. 

RUF Rodeo har fået et mere råt udtryk end Porsche 911, som den er baseret på. Skærmene er blevet bredere, og RUF har pakket den med ekstra udstyr, så Rodeo er klar til at indtage ødemarken. 

Tyskeren skulle have været præsenteret på biludstillingen i Genève, men coronavirussen stak en kæp i hjulet på planerne.

RUF Rodeo

Store muskler og firehjulstræk

Kræfterne kommer enten fra en RUF-designet boxermotor med seks cylindre, der yder 510 hk eller du kan få den monteret med biturbo, som hæver effekten til 700 hk. De tyske specialbyggere, nævner ikke for mange detaljer om den nye safari-maskine.

Er du også vild med mærkelige biler, så husk at aktivere dit abonnement på Bil Magasinet i dag! Du kan gøre det lige hér... 

Vi ved, at den har firehjulstræk, som optimerer trækkraften, når Rodeo’en bevæger sig ud i vildmarken. Fordelingen af kræfterne mellem for og bagakslen kan justeres på et håndtag i kabinen. Affjedringen har fået et løft, så bilen er kommet op i højden. Tyskeren bruger solide Michelin terrændæk, for at få bedre vejgreb.

RUF Rodeo

Western tema

Monocoquen er lavet i kulfiber. Fronten henter tydeligt inspiration fra rally versionerne af Porsche 911, se bare de runde ekstralygter, som ligner de klassiske Cibie-lygter fra fortiden. Kængurugitter og metal grill beskytter fronten. Kængurugitteret er pakket ind i læder, og der er bundet et reb rundt om det. Tagbøjlerne giver mere plads til bagage og har ekstra LED lys. Bagpå er der fastgjort en skovl. 

RUF Rodeo

Lækre sæder i speciel stil

Sæderne har et tekstil mønster i midten og brunt læder i siderne. Visuelt følger Rodeo’en tydeligvis et ørkentema. Vi kender ikke prisen, men tænker at det er en af dem, hvor du ikke har råd, hvis du bliver nødt til at spørge.

RUF Rodeo
RUF Rodeo

Jep, vi er dælme lidt i tvivl om, hvorfor RUF har tænkt at "Rodeo", var det bedste navn til denne bil...

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...