Mød Taycan Sport Turismo
Da vi i november-udgivelsen af Bil Magasinet kiggede på Porsche Taycan, var det med den opløftet tone: Den er nemlig forbløffende brugbar, hvis opladernettet er tilstrækkeligt, og hvis man kan køre ordentligt. Porsche har med Sport Turismo-varianten bragt endnu mere brugbarhed til Taycan.
Porsche har nemlig givet Taycan et løft i bagenden, og dermed en hel del mere plads, end hvad man kunne finde i coupe-formen.
Med det får den et design, der deler vandene: For nogle er sportback-shooting brake kropsvarianter det mest sporty på fire hjul, mens andre foretrækker den lavere profil, der følger med 4-dørs coupe-typen. Brugbarheden af en højere bagende er dog svær at argumentere imod.

Set forfra skal man kigge to gange, for at se forskellen.
© AutomediaSamme motorisering
Den nye Taycan Sport Turismo vil være motoriseret med præcis samme system som den regulære Taycan. Den nye kropsform vil dog have indflydelse på både vægt og aerodynamik, men skulle man tro Porsche, så er det ikke en negativ effekt: De regner med, at Sport Turismo vil kunne køre helt op til 500 km på en opladning, mod de normale 463 km, som Taycan er opgivet til igennem WLPT.
Det er værd at nævne, at forholdet mellem Taycan og Taycan Sport Turismo vil være sammenligneligt med det forhold, vi allerede ser mellem Panamera-varianterne med samme navne.

Taycan Sport Turismos sideprofil har ændret sig gevaldig fra dens mere flade bror.
© AutomediaPorsche er ikke færdige med Taycan
Da Porsche tilbage i 2018 meldte Porsche Taycans højbenede udvikling, kunne vi spændt følge med. Men i stedet for bare, at have en forhøjet bagende, kunne Porsche Mission E Cross Turismo også fremvise skærmforøgere i mat plastik, indsugningshuller i kølerhjelmen og en hævet undervogn.
Med andre ord kan vi stadig vente spændt på en Allroad-lignende variant af Porsches allerede imponerende relevante elbil.
Udover en folkeracer-variant, kan vi også potentielt se frem til en Targa-variant, ifølge Porsche. Af denne findes dog hverken billeder eller yderligere information på nuværende tidspunkt.

varianten forbliver endnu et koncept - Lidt endnu
© PorscheHvornår kan vi forvente Taycan Sport Turismo?
Porsche siger, at de regner med at kunne lancere Sport Turismo-varianten til produktion i de løbet af de kommende 10 måneder. Derudover går forventningen på, at yderligere performance-varianter vil lanceres, herunder Turbo S, som den 'normale' Taycan allerede kan fås i.
Prisen i Danmark er endnu ukendt, men forventes at ligge sig tæt op ad coupe-varianten. En normal Taycan koster i øjeblikket fra 968.378 kr.
