Her er Porsche's elektriske monster, der kan køre over 300 km/t

Porsche har afsløret Mission R, som er konceptbilen, der tegner fremtidens baneracer fra Porsche - og den kører på strøm. Vi var med til afsløringen.

9. september 2021 af Mikkel Thomsager

Strøm nok til hele løbet

Har du bekymret dig om, hvad der skal bliver af motorsporten, når der ikke længere er en benzinmotor til at drive racerbilerne, så stillede Porsche mandag med ét svar. Mission R er en el-racer, der er bygget til at køre race med strøm på de samme vilkår, som Porsche kører race med benzin i dag.

Den bygger på 900 volts-teknik, hvilket gør det muligt at lade det 80 kWh store batterier op, næsten så hurtigt som bilen kører.

Den kan lade med 350 kW, hvilket gør det muligt at lade batteriet 80 pct på 15 minutter. Rækkevidden oplyser Porsche ikke, men de siger til gengæld, at den med fuldt opladt batteri har strøm nok til et helt Carrera Cup løb, som typisk var godt en halv time.

Se Porsche Mission R blive afsløret her:

Topfart 300 km/t

Det er ikke fordi, Porsche Mission R holder igen. Effekten er op til 1.100 hk. Topfarten er 300 km/t, og den går fra 0-100 km/t på 2,5 sekunder. Den har el-motor for og bag er er således firehjulstrukket.

Den er opbygget fra bunden af som en rendyrket racer. Buret, som i øvrigt er udført i kulfiber, hvilket i øjeblikket er forbudt i FIA-race, er integreret som en del af bilens konstruktion.

Kabinen er lille og intim, blandt andet som følge af hjulophængenes placering og de delvist fritliggende forhjul, men omvendt ser kabinen overraskende færdig og brugervenlig ud. I passagersiden er der lavet en lille blæser-arrangement, som kan tørre chaufførens styrthjelm efter brug.

Måske en ny Boxster?

Mission R er en smule kortere end den nuværende Porsche 718 Cayman, men er både markant bredere og lavere. 

Det er den tredje konceptbil i rækken af fuldt elektriske projekter fra Porsche, som præsenterer visionerne bag fremtidens eldrevne modeller fra mærket. Mens Mission E og Mission E Cross Turismo udviklede sig til Taycan (2019) og Taycan Cross Turismo (2021), er Mission R et bud på, hvordan motorsportens racerbiler kan se ud i fremtiden.

Men størrelsen taget i betragtning tillader vi os at gætte på, at Mission R også tegner stregerne til den kommende Porsche Boxster-afløser. Den ligger nogle år ud i fremtiden, og angiveligt er det ikke afgjort, om det bliver en fuld-elektrisk bil.

Få alle de fedeste tests, bilnyheder og meget mere - få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr. Aktivér dit prøveabonnement lige her!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...