Porsche har solgt biler for 153.000.000.000 kr. i år

Porsche sælger biler som aldrig før, og øger mængden af solgte biler endnu et år i træk

31. oktober 2019 af Mathias Brandt


Porsche er en god forretning, men når man kigger på tallene, kan man alligevel godt blive lidt overrasket.

I løbet af de første ni måneder af 2019 har Porsche solgt biler for intet mindre end 20.490.000.000 euro, hvilket svarer til 153 milliarder danske kroner. Det fordeler sig på i alt 202.318 biler.

SUV’erne trækker læsset

Det første man tænker, når der bliver sagt “Porsche”, er Porsche 911. Men det er Porsche’s SUV’er, der står for den største del af omsætningen.

Salget af Porsche Cayenne er steget med 25 pct. sammenlignet med sidste år og er solgt i 62.022 eksemplarer. På toppen sidder Porsche Macan, som kan prale af at være solgt i 73.967 eksemplarer på verdensplan.

Kina og USA er vigtigst

På trods af, at Porsche’s to vigtigste markeder står midt i en handelskrig og generelt har oplevet en afmatning i økonomien, så holder mærket stadig fast i Kina og USA.

Kina er Porsche’s største marked og her er salget steget med 14 pct sammenlignet med sidste år. Det betyder, at Porsche’s forhandlere har langet 64.237 Porsche’r over disken.

Det amerikanske marked stiger med 6 pct og tegner sig for 45.062 biler i alt.

Den stigende efterspørgsel smitter også af på antallet af arbejdspladser, som er steget med syv pct. så Porsche nu beskæftiger 34.675 personer i alt. 

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...