Porsche Cayman 2008
Porsche Cayman 2008 © bilmagasinet.dk

Frisk Boxster og Caymann

Faceliftede versioner præsenteret i Los Angeles Auto Show

19. november 2008 af Mikkel Thomsager

Små ændringer i designet, lidt kraftigere motorer og mindre brændstofforbrug er essensen af den faceliftede Porsche Boxster og Cayman, der har verdenspremiere på Los Angeles Auto Show i dag.

Begge modeller har fået nyt design for og bag med nye forlygter med integrerede blinklys, og nye baglygter med led-design. De to modeller adskiller sig en smule fra hinanden både for og bag. Boxster har synlig diffuser på bagkofangeren, og Cayman har tågeforlygter i de udvendige luftindtag på forkofangeren.

I motorrummet er slagvolumenen forøget i basis-modellen fra 2,7 til 2,9 liter, med en tilhørende effektforøgelse på ti hk til 255 hk i Boxster og 20 hk til 265 hk i Cayman. Begge har dog stadig traditionel benzinindsprøjtning.

S-versionerne med 3,4 liters motor har fået direkte indsprøjtning og tilhørende  effektforøgelse på 15 hk til 310 hk i Boxster og ekstra 25 hk til 320 hk i Cayman S.

Samtidig er benzinforbruget reduceret både i 2,9 og 3,2 liters motorerne med henholdsvis 11 og 16 procent i forhold til forgængerne.

Nyt i både Boxster og Cayman er også, at begge nu kan fås med Porsches dobbeltkoblings-systemet PDK, som reducerer accelerationstiden fra 0-100 km/t med 0,1 sekund i forhold til samme bil med manuel kobling. PDK-løsningen fås desuden med launchcontrol og ekstra hurtigt gearskifte, samtidig med at den yderligere reducerer brændstofforbruget.

De ny Boxster og Cayman-modeller kan leveres fra Februar. 

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...