Porsche Mission E Cross Turismo 2018 bagfra

Endnu en elbil fra Porsche i produktion

Porsche Mission E Cross Turismo, der stod som konceptbil på biludstillingen i Genève i år, sættes i serieproduktion

20. oktober 2018 af Mikkel Thomsager
Porsche Mission E Cross Turismo 2018 kørende forfra

Fredag meddelte Porsche, at mærket sætter endnu en elbil i produktion. Det gælder bilen ,vi hidtil kun har set som koncept kaldet Mission E Cross Turismo. Den blev vist på biludstillingen i marts i år.

Porsche har allerede bekræftet, at sportsvogne Mission E, som siden har fået det borgerlige navn Taycan, lanceres i allerede næste år, til priser fra omkring en halv million kr. plus afgift

Nu lancerer Porsche så planen om en 4-dørs SUV-type, der indtil videre går under navnet Mission E Cross Turismo, men den bygger på samme teknik som Taycan.

Yderligere 300 arbejdspladser

Det gælder således den 800 volts arkitektur, der er forberedt til lynoplader, elmotorerne på i alt 600 hk er de samme og elpakken, der giver en rækkevidde på 500 km efter den optimistiske, og derfor udgående NEDC-norm. 

Porsche oplyser ikke størrelsen på batteripakken til Taycan heller, men rækkevidden antyder, at den er mindre end den 95 kWt-pakke, som lanceres i Audi e-tron, der kommer allerede i foråret. Taycan ventes senere i 2019.

Porsche har tidligere meddelt, at lanceringen af Taycan skaber 1.200 nye arbejdspladser i Zuffenhausen. Den nye variant vil skabe yderligere 300 nye arbejdspladser på hovedsædet i Zuffenhausen.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.