Kevin Estre overhaler med 277 km/t
Kevin Estre overhaler med 277 km/t © Youtube

Årets vildeste overhaling på Nürburgring: Går forbi med 277 km/t... på græs!

Michael Christensen forklarer, hvad der skete i 24-timers løbet på Nürburgring, da hans køremakker Kevin Estre VILLE forbi en Mercedes-AMG

28. juni 2019 af Steen Bachmann


Er du også træt af at se Formel 1, hvor der kører to Mercedes-biler rundt oppe foran uden at der sker andet, så tjek langdistanceracing. Her kører forskellige klasser af biler mod hinanden, og intet sted er det så vildt som på Nürburgring.

Til årets 24-timers løb i Det grønne Helvede ville danske Michael Christensen have vundet i sin Porsche 911 GT3 R, hvis ikke han og hans medkørere Kevin Estre, Laurens Vanthoor og Earl Bamber havde fået en straf på 5 min. 32 sek. for at overhale under gult flag.

Forrykt dommerafgørelse koster Michael sejren på Nürburgring

Godt tre timer inde i løbet skete der noget vildt (det gør der på hver omgang i løbet). Kevin Estre arbejdede sig op gennem feltet, og skulle forbi en Mercedes-AMG GT3, der ikke var meget for at give plads. Hvad gør man så? Man overhaler med to hjul på græsset.

Se hele klippet, eller spol frem til 9:00 for at se overhalingen:


Michael Christensen forklarer her om overhalingen på Döttinger Höhe-langsiden:

"Nürburgring-Nordschleife er jo kendt som the Green Hell. Og det er den af flere årsager. Vejrforholdene er tit rigtig svingende, og dårlige. Banen er teknisk meget, meget svær, og så er den farlig på grund af høje hastigheder på næsten hele banen og nærmest ingen afkørselsmuligheder uden at ramme et autoværn med høj fart," fortæller Michael til Bil Magasinet.

Hold rattet ligeud, og træd gaspedalen i bund

Hvordan er underlaget?

"Selve asfalten er ret ujævn, og græsset er selvfølgelig ikke bedre." 

Hvordan overhaler man på græs i en hækmotorbil på slicks?

"Det er ret enkelt. Du holder bare gaspedalen i bund, og holder rattet ligeud. Og så håber du på, at der ikke er for ujævnt i rabatten eller vådt græs."

Så du det live fra pitten?
"Ja, jeg så det live, men tog det stille og roligt. Kevin ved, hvad han laver.  Teamet synes det var fedt!"

Michael Christensen fortsætter som makkerpar med franske Kevin Estre i 2019-2020 WEC-sæsonen, som indledes med 4-timers løbet på Silverstone 1. september 2019.

Kalenderen for WEC-serien 2019/2020:

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.