Porsche konceptbil 357 2023
© Porsche

Nyd synet! Porsche fejrer fødselsdag med SMUK gaderacer

Der er 75 års jubilæum for Porsches første model, og det fejres med manér. Her kommer Porsche 357 med designlinjer inspireret af den originale Porsche.

27. januar 2023 af Gustav Reeh Persson

Porsches nyeste konceptbil

Porsches første model 356'eren begyndte produktion i 1948 - for 75 år siden.  For at fejre den vigtige milepæl fremviser Porsche en konceptbil kaldet 357, der deler de flotte designlinjer. 

På trods af, at det kun er en konceptbil, låner den teknik fra Porsche 718 Cayman GT4 RS, som betyder, at der under hjelmen er en 4,0 liters sekscylindret motor, der producerer 500 hk!

Gearkassen nævnes ikke, men mon ikke det er en 7-trins PDK fra samme model. 

Motoren kan drives af det syntetiske benzin e-fuel, som Porsche har investeret en masse penge i.

Porsche konceptbil 356 1948 no. 1

Her ses den originale Porsche 356'er prototype, der d. 26. januar 1948 blev fremvist og blev først køreklar i juni samme år.

© Porsche

Designet er inspireret af 356

Porsches design rammer helt rigtigt, da Vision 357 både ser klassisk og moderne ud. Formen lader sig inspirere af 356'erens designstil, hvor hele bilen strømlinet uden skarpe vinkler. Kabinen har også en markant skrånende taglinje og store 'skuldre' med plads til baghjulene.

Dråbeformen får yderligere hjælp af dørhåndtagene, som er gemt, og sidespejlene, der er kamera'er som på en Audi e-tron

Lygterne er integreret direkte i karosseriet og kan knap ses. Alligevel formår fronten at minde om dens spirituelle forfader i form af Volkswagen Beetle, med de store runde forlygter på hver sin side af kølerhjelmen. 

Konceptbilen er lakeret i to farver med 'Grivola Grey Metallic' og 'Ice Grey Metallic' i bunden på hhv. siden og fronten af bilen.

Porsche konceptbil 357 2023

Jubilæumsnummeret “75” er på kølerhjelmen og dørene som var det racerbils nummer. 

© Porsche

Kommer den i produktion?

Ligesom sin tekniske søstermodel 718 Cayman GT4 RS har Vision 357 også et luftindtag bag førersædernes vinduer, der går direkte ind i kabinen. Så motorlyden kan komme ufortyndet ind i kabinen.

Vision 357 kommer ikke i produktion, men er alligevel vigtig for Porsche. Da den vil påvirke designet af fremtidige modeller. Det siger Michael vicepræsident for Porsches designafdeling.

Du kan se den til Volkswagen koncernens begivenhed "DRIVE" i Berlin frem til midten af februar. Porsche vil også tage konceptbilen med til andre fremtidige internationale begivenheder senere på året.

Konceptbilen 357 kommer kort efter Porsche også markerede sejren i Paris-Dakar-løbet i 1984 med en helt ny off-road kørende Porsche 911'er

Porsche konceptbil 357 2023

Måske kan du ane baglygterne der gemmer sig i skyggerne. Formen minder om et dansk flag med fire meget smalle rektangler.

© Porsche

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...