© Polestar

Nu tilbyder Polestar at komme hjem til kunder med en bil til prøvekørsel

I første omgang gælder tilbuddet storkøbenhavn, mens jyder kan prøve biler fra Vejle, Aarhus og Aalborg

22. juni 2022 af Steen Bachmann

Fra den 5. januar 2022 kan beboere omkring København få bragt en Polestar 2 til hjemmet eller arbejdspladsen for at prøvekøre den.

Tilbuddet lanceres som et supplement til den eksisterende prøvekørsel fra Polestar Space på Gammel Mønt i København og de fem Polestar centre i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg. 

Flere skal lære Polestar at kende

En prøvekørsel bookes på polestar.com. Kravene er, at du har et gyldigt kørekort, at du skriver under på, at du erstatter bilen, hvis den bliver beslaglagt af politiet på grund af vanvidskørsel (det er en hurtig bil). og at turen starter inden for en radius på 45 minutter fra Københavns centrum. 

Målet er at gøre det lettere for flere at lære Polestar 2 at kende.

“Siden lanceringen i foråret 2021 har mere end 4.000 danske prøvekørsler allerede fundet sted. Jeg er derfor meget glad for, at vi som en del af vores løfte om at nytænke bilbranchen nu kan tilbyde mange danskere en unik mulighed for at booke og prøvekøre Polestars biler, der hvor det passer dem bedst,” siger Henrik Bang, adm. direktør for Polestar i Danmark.

Her er de syv finalister til Årets Bil i Danmark 2022

Polestar vandt fornylig prisen for Årets Bilglæde 2022 ved Årets Bil i Danmark, hvor Polestar 2 blev nummer to i selve Årets Bil 2022-kåringen efter Hyundai Ioniq 5.

Læs også: Alt om den kommende Polestar 3

Sådan foregår det

Bilen køres ud til den valgte lokation af en produktspecialist fra Polestar, som giver en introduktion inden prøvekørslen. 

Det er valgfrit, om man vil køre alene eller have Polestar-specialisten med som passager. 

Bilen rengøres og desinficeres, inden turen starter. Testkørslerne i Polestar 2 er gratis og skal bookes via Polestars hjemmeside.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...