Peugeot 205 GTi 1989
Peugeot 205 GTi 1989© bilmagasinet.dk

Uge 12/09 bil: Peugeot 205 GTi 1989

HOT

19. marts 2009 af Mikkel Thomsager

Jeg husker, da den første Peugeot 205 GTi 1,9 kom til Bornholm, hvor jeg voksede op. Den stod hos Peugeot-forhandleren i den store rundkørsel i Rønne, med et stort skilt i forruden, hvor der stod: "Bornholms hurtigste bil", 0-100 km/t på 8,9 sekunder. Det var vildt.

Den gang havde jeg ikke kørekort, men jeg fik fornøjelsen siden hen. I går kørte jeg den atter, og det var atter en god oplevelse. Den føles let, agil og hurtig, styretøjet uden servo er tungt men godt vægtet og præcist, og lyden er dyb og brummende. Vi havde lånt et flot eksemplar hos Stelvio i Måløv, som har den til salg for 55.000 kr.

Den vejer bare 750 kg og savner naturligvis al moderne sikkerhedsudstyr. Til gengæld har den sjæl, nerve og køreglæde, som man ofte savner i moderne biler. Ud over al nostalgien, var det en rigtig god dag på landevejen. Glæd dig til historien i Bil Magasinet.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...