Peugeot har netop løftet sløret for den nye SUV - 2008. Designmæssigt lægger den sig tæt op af den nye 208, som blev præsenteret tidligere i år.
En fleksibel platform
Den nye Peugeot 2008 er baseret på PSA Groups nyeste platform, CMP (Common Modular Platform). Som navnet antyder kan den tilpasses og justeres i forhold til dimensioner og motorvarianter.
Den nye Peugeot 2008 har en længde på 4,3 m og en akselafstand på 2,6 m, hvilket giver en bagagerumsvolumen på 434 liter, uanset hvilken motor den er udstyret med. Bunden har to forskellige positioner (afhængigt af version), hvilket giver muligt for et helt plant gulv, når bagsæderne er foldet ned.

Fås i fire forskellige udstyrsniveauer
Som resten af modelprogrammet vil den nye 2008 kunne fås i fire udstyrsniveauer: Active, Allure, GT-Line og GT – alle er tilgængelige i en 100 % el-, diesel- eller benzinversion. Afhængigt af udstyrsniveau findes orange (Active) eller blå (Allure) detaljer på instrumentbordet, mens de forskellige versioner er kendetegnet ved hvert sin type indtræk. GT-versionen har eksempelvis en kombination af Alcantara og stof med specielle syninger alt efter, om det er benzin/diesel-version eller el-versionen.
Peugeots designerne har taget udviklingen af i-Cockpittet et skridt videre og introducer det nu med et 3D instrumentpanel (afhængigt af udstyrsniveau), hvilket betyder, at den vigtigste information kan vises i hologram form i førerens synsfelt – jo vigtigere information, jo tættere på førerens blik - alt efter førerens ønske. Herudover består det nye i-Cockpit af et kompakt rat, ”tangent-knapper”, som giveradgang til de forskellige funktioner samt en touch skærm i enten 5, 7 eller 10 tommer.
Den forventes introduceret på det danske marked i første kvartal 2020.

Motorudvalg i Peugeot 2008
Den nye Peugeot 2008 fås med et udvalg af PureTech benzin- og BlueHDi dieselmotorer, der alle lever op til henholdsvis euro 6.d og 6.d-temp. standarderne:
Benzin, 3-cylindret 1.2 L:
-
PureTech 100 hk S&S med 6-trins manuel gearkasse
-
PureTech 130 hk S&S EAT8 eller 6-trins manuel gearkasse
-
PureTech 155 hk S&S EAT8 (GT-version)
Diesel, 4-cylindret 1.5 L:
-
BlueHDi 100 hk S&S manuel 6-trins gearkasse
-
BlueHDi 130 hk S&S EAT8

Den elektriske e-2008
Peugeot e-2008 er udstyret med en 100 kW elmotor, der yder 136 hk og har et drejningsmoment på 260 Nm (fra 0 km/t). Batteriet, som har en kapacitet på 50 kWh, giver en rækkevidde på op til 310 km efter WLTP standard. Det har en garanteret levetid på 8 år eller 160.000 km med 70 % af dens opladningsevne. Batteriet er placeret under gulvet, hvilket betyder, at pladsen i både kabinen og bagagerummet er den samme som i benzin- og diesel-versionerne.
e-2008 er udstyret med et varmesystem, der består af et 5 kW varmeelement, en varmepumpe med automatisk temperaturregulering i kabinen, programmerbar varmestyring via touchskærmen eller app´en MyPeugeot samt sædevarme.. Disse elementer betyder, at der opleves samme komfort som i en bil med en forbrændingsmotor samtidig med, at rækkevidden bevares.

Der er tre forskellige måder at oplade bilen på:
- Man kan bruge en helt almindelig husholdningsstikkontakt.
- Man kan lade via en WallBox, som giver en fuld opladning på 5 timer og 15 min for den tre-fasede version (11 kW) eller på 8 timer for versionen med mono-fase (7,4 kW)
- Eller man kan oplade ved en offentlig ladestander – det er muligt at bruge 100 kW ladere og det giver 80 % opladning på 30 min.
Opladningen kan fjernstyres via MyPeugeot app´en, hvor man kan planlægge, starte og stoppe opladningen eller blot følge status på opladningen.
Peugeot e-2008 adskiller sig designmæssigt ikke fra benzin og dieselvarianterne, men den har nogle særlige visuelle kendetegn:
-
Kølergrill med farvedetaljer i samme farve som bilen
-
Løvelogo i dichroisk materiale, som gør, at løven skifter farve afhængigt af lyset
-
”e-2008” emblem
-
Specielt indtræk på GT-versionen

Sådan kender du en e-2008
Peugeot e-2008 adskiller sig designmæssigt ikke fra benzin og dieselvarianterne, men den har nogle særlige visuelle kendetegn:
-
Kølergrill med farvedetaljer i samme farve som bilen
-
Løvelogo i dichroisk materiale, som gør, at løven skifter farve afhængigt af lyset
-
”e-2008” emblem
-
Specielt indtræk på GT-versionen