Peugeot Rifter: Super bagagerum – spøjst navn

Hvad var der i vejen med Partner? Ja, altså selve bilen var ved at blive gammel, men formlen var der ikke noget galt med. Dét, franskmændene har lavet mest om på, er navnet på deres nye pakæsel. Rifter-titlen er født på et marketing-møde, hvor de ansvarlige har stået med knive i ryggen på den kreative afdeling med ordrer om at få sparket noget “livsstil” ind i identiteten på den kasseformede familiebil.

“Rifter” lyder som Lassie’s hunde-fætter i en B-film som køteren, der kan surfe og sniffe sig frem til dårlig musiksmag. Rifter skal også trække folk væk fra opfattelsen af, at der er tale om en kassevogn med sæder – Rifter er angiveligt et personbilsnavn...

Rummelig familieflytter

Designet er også personbilsagtigt og blottet for kant, charme og stillingtagen. Rifter’s design er ikke grimt – det er bare ligegyldigt og anonymt. Sammenlignet med søsterbilen Citroën Berlingo er der også i den mekaniske afdeling gjort bestræbelser for at få Peugeot’en til at virke mere voksen og mere seriøs end den “pjattede” Berlingo med sengefjedre, luftpuder på siden og modigt design. Frihøjden er hævet, ligesom støddæmpere, fjedre og styretøj er kalibreret anderledes sammenlignet med Berlingo.

Rifter skal fremstå som en praktiker uden pjank og pjat, og til det er den utrolig god. Rummeligheden imponerer med 775-3.000 liter alt efter, hvor mange sæder du har brug for. Er 3.000 liter på den kleine side, fås en lang udgave med 19 cm længere mellem akslerne og op til 4.000 liters bagagerum.

Sæderne fældes let op og ned, og gennem hele kabinen er der dejlig højt til loftet, hvis den pony, du er ved at fragte, nægter at lægge sig ned.

Se alle de bedste og største familiebiler.

Ny fed automatgearkasse

Køreegenskaberne er hurtigt overstået, for de udmærker sig hverken i positiv eller negativ retning. Rifter krænger en del i sving, men du sætter pris på de bløde fjedre i andre sammenhænge, da komforten er fin. Kørestillingen er høj og ret så opret, hvilket ikke hjælper på følelsen af at sidde i en glorificeret varevogn.

Her spiller støjniveauet og materialekvaliteten heller ikke positive roller – der synes at mangle vat og isolering rundt omkring. Den mekaniske pakke føles solid, men den 5-trins manuelle gearkasse har en lang vandring. Jeg har tidligere kørt Rifter med den nye 8-trins automatgearkasse fra Aisin. Den skifter blødt og får min varmeste anbefaling, da der er tale om en konventionel automatgearkasse med momentomformer og ikke en automatiseret manuel gearkasse, som PSA brugte tidligere. Automatgear kræver dog 130 diesel-hestekræfter som minimum på nuværende tidspunkt.