Nyt logo har Peugeot prøvet før
Peugeot har siden 1850 haft 10 forskellige logoer, alle med et løveemblem. Det nye og 11. logo er designet af Peugeot Design Lab. Det har gennemgået en større designændring, tidligere kunne man se hele løvens krop, men de har nu zoomet ind på løvens hoved og manke fra siden. Løven ser farlig ud med åben mund og store tænder.
Inspirationen til det nye logo kommer fra et af Peugeot's tidligere logoer fra omkring 1960'erne. Der var nemlig samme våbenskjold og også helt tæt på løven fra siden. Der er selvfølgelig visse ændringer, men de minder meget om hinanden, selvom der er 60 år i mellem dem.
For nylig var det Kias tur med nyt logo, de gjorde det med et fyrværkeri show.

Spændende år for Peugeot
Peugeot har fart på i 2021 med lanceringen af den nye Peugeot 308, der indvarsler et nyt modelprogram og etableringen af Stellantis. Stellantis er den nye koncern efter fusionen mellem PSA og FCA, der nu råder over mærker så forskellige som Peugeot, Jeep, Fiat, Chrysler, Opel og Citroën.
Logoet vil først være at finde på den nye Peugeot 308 og sidenhen ved deres forhandlere, som vist ovenover.
Læs også: Alt om populære e-208

Peugeot's udgående logo som vi kender det.
© Peugeot