Peugeot 508 2,0 HDI Active SW

1. november 2013 af Mikkel Thomsager

Peugeot 508 har været til test i Bil Magasinet i flere ombæringer. Hver gang har den stået i skyggen af bl.a. Mazda 6, Skoda Superb og VW Passat. Da redaktionen skulle til biludstilling i Frankfurt i september, valgte vi at prøve 508 af igen, dels fordi det er et stykke tid siden, vi har kørt den, dels fordi HDi-motorerne plejer at gøre en god figur på de lange stræk. Det sidste viser sig at være helt rigtigt. Vores testbil er en 508 SW 2,0 HDi med 140 hk med Active-udstyr, som er det laveste udstyrsniveau. Da vi får den monteret på Autobahn syd for Puttgarden, er det som om, den æder kilometerne helt af sig selv. Vi er fire voksne ombord, som alle har god plads, og 508’eren trækker ganske umærket af belastningen uanset hastighed og med en fremragende retningsstabilitet.

Førerpladsen lider under et sæt instrumenter, som er slemme til at reflektere sollyset, men betjeningen er lige efter bogen, og kørestillingen er modsat andre Peugeot-modeller fremragende. Hertil kommer en fremragende brændstoføkonomi. Vi kører ned i dagtimerne med en snitfart i følge bilens computer på lige over 100 km/t, hvilket giver et gennemsnitsforbrug på 16,1 km/l. Det giver en rækkevidde på over 1.200 km, hvilket gør tankning til en sjældenhed. En ting som kan generer de tissetrængende.

 

Hjemturen foregår om aftenen, hvilket betyder mindre trafik og dermed en højere snitfart på 120 km/t. Det reducerer brændstoføkonomien til 15,2 km/l, men det er stadig mere end godkendt.

Peugeot 508 2,0 HDI Active SW

Pris: 410.990 kr.

Motor: R4, 1.997 cm3, 16V, turbodiesel
Ydelse: 140 hk ved 4.000 o/min / 340 Nm ved 2.000 o/min
Topfart: 200 km/t 0-100 km/t 10,1 sek.
EU-miks: 20,8 km/l

Er du interesseret i en ny Peugeot 508? Få 3 gode tilbud på den her

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...