© bilmagasinet.dk

Peugeot 308 SW 1,6 E-HDI Act.

8. marts 2012 af Thomas W. Brixen

Peugeot har givet alle 308-varianterne et mindre facelift, men desværre er det hovedsageligt fronten, der har fået velfortjent hjælp med en mindre grill og aggressive lygter a la 508. Popoen syner stadig meget tung, og forførende tanker er det sidste, der rumsterer i hovedet, når du ser den bagfra. Hverken udseende eller køreegenskaber taler til entusiasten, dens trumfkort er naturligvis rollen som praktisk gris. 308 SW har masser af plads på bagsædet, og bagagerummet sluger nemt et helt supermarked.

E-HDi betyder, at en kondensator opsamler energi, som så bruges til start/stop-teknologien. Det virker rigtig godt, motoren går ud allerede inden, du holder helt stille, men springer i gang med det samme, du rører koblingen. Den lille 1,6 diesel fås også til 508. Den er langt fra en sprinter, men grundet det solide moment rækker kræfterne til biltypen, og lyden bliver aldrig træls. Det manuelle 6-trins gear er godt afstemt og langt at foretrække over det sekventielle ESG-gear som også fås til denne motor. 308 SW er ikke særlig sexet men særdeles praktisk.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...