© Peugeot

Peugeot 308 GTI i stuntrolle

Får fuld gas i den danske actionfilm Den Sidste Rejse

2. januar 2012 af Bil Magasinet

Peugeots biler har i flere årtier spillet markante roller på det store lærred. I 2011 er det blevet til store roller i både den internationale film ’Midnight in Paris’ og nu også i Lasse Spang Olsens nyeste danske film ’Den sidste rejse’. Ud af de seks biler, som spiller en rolle i filmen, var to af dem den hurtige Peugeot 308 GTi.

Netop disse biler lagde ’krop’ til lidt af hvert, da de en tidlig dugklar sommermorgen blev brugt til den klassiske biljagt, som enhver ægte action-komedie med respekt for sig selv skal have med. Instruktør, Lasse Spang Olsen, er også stået tidligt op og i en henkastet sætning kan man under optagelserne høre ham sige: ”Det ville være fedt, hvis der lige kom lidt vand ud af de der skyer, så underlaget bliver rigtigt fedtet”.

© bilmagasinet.dk

Klar til action
De to GTi’er holder klar. Den ene med Peugeots helt egen professionelle rallykører Kjeld Seidler bag rattet og den anden med islændingen Valdimar Johansson. Lasse Spang Olsen har spændt kameraet fast i en tredje bil, som følger de to biler.

”Jeg vil skabe en meget intens stemning i hele filmen. Derfor filmer jeg det meste af biljagten inde fra bilen” fortæller Lasse Spang Olsen.

”Peugeot 308 GTi er et oplagt valg til action-scenerne, fordi den virkelige kommer til sin ret, når grænserne afprøves”, fortæller Kjeld Seidler. ”De 200 fuldblods hestekræfter er fordelt på et meget bredt område af bilen, hvilket gør, at den er meget let kørt og man mærker tydeligt at Peugeots teknikere har kælet for køreegenskaberne bl.a. ved styretøjet og den følsomme speederpedal”.

© bilmagasinet.dk

Peugeot, film og historie
En af de mest berømte Peugeot-biljagter var tilbage i 1980 i James Bond filmen ’For Your Eyes only’ med to sorte Peugeot 504. Vi husker også Ronin fra 1996 med Jean Reno og Robert de Niro, og den spektakulære biljagt på otte minutter, hvor man oplever en Peugeot 406 dyste mod en BMW M5. De franske TAXI-film har ligeledes hovedrollen besat af en Peugeot.

I ’Midnight in Paris’ fra 2011 oplever vi den klassiske Peugeot Landaulet fra 1928, der som et oplagt valg tager hovedrolleindehaver, Owen Wilson, med på hans romantiske rejser tilbage i tiden i Paris. Den gamle model er ikke ladt alene på listen af filmstjerner. Man finder nemlig også nye modeller som Peugeot 508 og Peugeot 5008 samt den klassiske Peugeot Torpedo fra 1921 på rollelisten.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...