© bilmagasinet.dk

Jubelsalg i kaosland

Danmark slår rekord i nybilsalg. Resten af Europa bløder. Forklar mig det!

11. januar 2013 af Mikkel Thomsager

Torsdag var jeg til nytårskur hos Peugeot. En hyggelig, årligt tilbagevendende begivenhed, hvor informationschefen fortæller om det forgangne år set fra Peugeots forretning.

Peugeot er skubbet af tronen som Danmarks mest solgte bilmærke, og i 2012 faldt deres markedsandel yderligere, hvilket importøren blandt andet forklarer med, at Peugeot i Frankrig lider under den europæiske krise.

Peugeots salg er på verdensplan faldet med 8,8 procent og 16,5 procent i Europa. Mærket har stort salg især i Sydeuropa, hvor nybilsalget i nogle lande er bremset voldsomt op.

I 2012 faldt nybilsalget:

13.3 procent i Frankrig

14.9 percent i Spanien

20.9 percent i Italien

37,5 procent i Portugal

40,5 procent i Græksenland.

Det hører med til historien, at nogle lande faktisk har haft en fremgang. Eksempelvis England, hvor nybilsalget er steget med 3,8 procent. Ikke desto mindre må man undre sig. Hvordan kan Danmark have rekordsalg?

Jeg har sådan en fornemmelse af, at sidde på toppen af en ballon, der er ved at blive fyldt med vand. Hvornår sprækker den?

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...