Peugeots sekventielle automatgear, ESG, er og bliver ikke min kop Bourgogne. Transmissionen er gearet efter et prædefineret skema, som jeg ikke har godkendt, og det stjæler simpelt hen noget af min personlige frihed.
Men på et område må jeg tage beretten af for rødvinspressen: Motor og gearkasser manipulerer mig til at køre økonomisk. Uden at jeg har gjort det mindste for det, har jeg kørt 19,2 km/l. Det vil nogen helt sikkert synes er fantastisk. Anbefalingen være hermed givet videre.
Lækkert tykt rat
Derudover rummer 208 et sæt modsætninger, hvoraf en sidder lige foran dig, når du indtager førerpladsen. Løsningen med, at instrumenterne er placeret, så du ser på dem hen over rattet, i stedet for gennem rattet, gør det muligt - måske lige frem nødvendigt - at benyttet et mindre rat.
Det er tilmed tykt, hvilket omgående giver et sporty indtryk. Til gengæld føles rattet billigt og plastikagtigt i basisversionerne, hvilket kontakter til snedig betjening af mulitmediesystemet ikke kan ændre på. 208 skriger på et lækkert læderrat.
Det underlige clash mellem fine løsninger og ærgerlig kvalitet går igen andre steder i kabinen. Nogle steder er der fin pianolak og flotte aluindsatser, der grænser op til billig hård plast, som kunne været hentet fra den Peugeot 205, som 208 gerne vil hente sit DNA fra. Heldigvis er den generelle kvalitetsoplevelse af Peugeots biler forbedret en del siden 205...
