BMW i3
BMW i3© EuroNCAP

Årets sidste test: Topkarakter til nye biler

...men BMW i3 bygget i nye letvægtsmaterialer skuffer i pæletesten

28. november 2013 af Bil Magasinet

Bilproducenterne står i kø for at få crashtestet deres seneste modeller inden nytår. Fra årsskiftet skærpes sikkerhedskravene nemlig endnu en gang til bilerne, som fremover bl.a. skal byde på bedre børnesikkerhed, hvis de maksimale fem stjerner skal i hus.

Årets sidste pulje fra bilklubbernes crashtestsamarbejde tæller således hele 11 biler. Det er dog ikke alle, der kommer på det danske marked.

Giv et gavekort til et magasin i julegave - priser fra 199 kr.

Set med danske bilkøberes øjne er de mest interessante Peugeots 308 og Mazda 3. Begge er populære biler på de danske veje, og de klarer helt som forventet crashtesten til topkarakteren fem stjerner. Helt så godt går det ikke for Nissans mini-MPV Note, som må tage til takke med fire stjerner.

Peugeot 308

Peugeot 308 klarer Euro NCAP-testen med bravour til topkarakteren fem stjerner, hvilket udløser et sikkerhedsfradrag på 3.600 kroner. Da bilen allerede er prisfastsat og på det danske marked forventer FDM derfor, at bilen nu falder tilsvarende i pris. (Foto: FDM/ Euro NCAP)

Mazda 3

Mazda 3
Mazda 3© EuroNCAP

Mazda 3 måtte se sig slået på stregen om at blive Årets Bil i Danmark 2014. Men selvom bilen kunne have klaret den vanskelige pæletest bedre, er der stadig fem flotte stjerner til japaneren i årets sidste Euro NCAP-test. (Foto: FDM/ Euro NCAP)

”Det er ikke uden grund, at både Mazda 3 og Peugeot 308 var med i opløbet om at blive Årets Bil i Danmark 2014. Peugeot 308 er franskmændenes svar på VW Golf og imponerer ikke bare på køreegenskaber, men også på sikkerheden. Den klarer både frontal- og sidekollisionstesten rigtig flot. Også Mazda 3, der snart er på det danske marked, gør en god figur i især frontalkollisionstesten. Et enkelt minus er dog pæletesten, hvor den viser svaghedstegn,” siger FDMs repræsentant i Euro NCAP Søren W. Rasmussen og tilføjer:

Giv et abonnement på Bil Magasinet i julegave - klik, og tjek priserne lige her

”Taget i betragtning at Nissan i de senere år har haft en høj standard på deres biler, havde vi nok ventet fem stjerner også til deres nye Nissan Note. Men bilen falder igennem på blandt andet fodgængersikkerheden og en bekymrende høj belastning ved frontalkollision, hvilket gør den mindre god end flere af konkurrenterne. Derfor er de fire stjerner lidt skuffende.”

Nissan Note

Nissan Note
Nissan Note© EuroNCAP

"Taget i betragtning at Nissan de senere år har haft en høj standard på deres biler, havde vi nok ventet fem stjerner til Nissan Note. Men den lille MPV faldt igennem på dele af crashtesten. Og selvom fire stjerner også er acceptabelt, er det alligevel en smule ærgerligt," siger FDMs repræsentant i Euro NCAP Søren W. Rasmussen. (Foto: FDM/ Euro NCAP)

Blandt de mere interessante af de 11 testede biler er BMWs første elbil i3, der, ligesom Nissan Note, får fire stjerner. Bilen er opbygget i aluminium og kulfibermaterialer, hvilket gør den let, men det har samtidig sine omkostninger.

”BMW i3 er en bil, vi har set frem til, men selv om de fire stjerner er acceptable, havde vi nok ventet os mere. Eksempelvis betyder materialevalget, at den klarer frontalkollisionstesten dårligere end traditionelle biler, mens den manglende B-stolpe ved de modsat åbnende sidedøre, afslører store svagheder i pæletesten. Læg dertil manglende selehuskere og fartbegrænser. Alt i alt rækker det altså kun til fire stjerner,” siger Søren W. Rasmussen.

Maserati Ghibli

Luksusklassen dukker kun sjældent op til test hos EuroNCAP, men den første Maserati, der nogensinde er testet af organisationen, får vurderingen 'God". Maserati har ofret en Ghibl, der får topkarakter i beskyttelse af børn, og i sidekollision- og pæletest. Kritik begrænser sig til detaljer som, at advarslen mod at placere en bagudvendt barnestol på passagerforsædet uden at slå airbaggen fra, ikke er tydelig nok.

Se alle resultaterne fra den seneste og tidligere Euro NCAP-test på www.FDM.dk/euroncap

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...