Peugeot 308 er blevet lækker
Den tredje generation af Peugeot 308 er blevet gudeskøn at se til udefra. Designet bruger samme LED-hugtænder som mange af mærkets andre biler, og linjerne er generelt mere skarpe end på forrige generation af 308. Fokus på aerodynamik og sportsligt design gør familiefavoritten til en bil, man pludselig vender sig om efter på gaden.
Men det vidste vi allerede tilbage i marts, da Peugeot første gang fremviste bilen. Det vi ikke vidste var, om den kunne leve op til det sportslige ydre. Efter en smuttur til Nice og byens sydfranske omegn, har vi svaret - og konklusionen er ikke helt entydig.

ligger en 1,6-liters 4-cylindret med henholdsvis 150 hk eller 180 hk.
© Frederik HauschildtEn kapabel familiebil
Før vi diskuterer køredynamik, skal du vide, at Peugeot 308 stadigvæk er en kapabel familiebil. Bagagerummet er blevet 2 liter mindre i stationcar-varianten (dog helt op til 52 liter mindre, hvis du kører samme PHEV-variant, som vi gjorde i Frankrig), men akselafstanden er øget, så kabinen er mere rummelig.
Der opstår altså ikke samme følelse af, at bagsædepladsen er kompromitteret til fordel for forhjulene, som der kunne forekomme i forrige generation.
En anden ting, der gør franskmanden til en fremragende familiebil, er netop dét, der fjerner plads i bagagerummet - nemlig et stort batteri, så bilen kan køre deltid på ren el.
Med henholdsvis 180 hk og 225 hk kan Peugeot 308 fås i to forskellige opladelige hybriddrivliner, der kommer med en rækkevidde på op til 60 km. Det betyder, at ungerne kan komme i skole før forældrene tager ruten til arbejde - alt sammen uden at tænde benzinmotoren på 1,6 liter.
Læs også: Test og priser på Peugeot 3008

Plugin-hybrid, diesel eller benzin
Opladningshybriden kommer dog med et andet problem. Selv om drivlinen i sig selv fungerer uden større problemer, så er den tynget af ca. 350 kg batterier, der ligger under gulvet. Det mærkes tydeligt på undervognen, der opfører sig en del mere slatten, end den gør i de to varianter uden batterier.
Varianterne uden batterier har større bagagerum, og så kører de bedre. Hvorfor så ikke vælge dem? Bortset fra prisstigningen, så er der ikke nogle motorer, der lever op til bilens sportslige ydre på programmet.
Du får én benzinmotor og én dieselmotor at vælge imellem, og begge kommer aldrig over 130 hk. Benzinmotoren på 1,2 liter og tre cylindre fungerer egentligt fint til bilen, og det samme gælder den firecylindrede, 1,5 liter-store dieselkværn. De parres med enten en manuel gearkasse eller en torque-converter automatgearkasse, men ingen af de to er specielt skarpe eller sportslige.
Læs også: Alt om den nye Peugeot 508.

Kabine med masser af udstyr
308 får også en række smarte tegn i interiøret. Udstyr som den 10" store touchskærm og fartpilot er standard, og der er yderligere muligt at opgradere med alt fra soltag til automatisk vognbaneskift. Men udover interessante gadgets får du også et forbløffende væld af kvalitetsmaterialer i kabinen - dog afbrudt af hård plast, der knirker mere end idéelt.
Som også kan ses på billederne, så fortsætter 308 med den mærkværdige interiør-komposition, der medføres af Peugeot's i-cockpit-system. Instrumenterne beskues over et lille rat, og et fokus er placeret på at eliminere alle kontakter. Dog er 308 udstyret med et sæt kontakter under den centrale skærm, som kan programmeres efter egne lyster.
Peugeot 308 kommer som udgangspunkt i tre forskellige udstyrsniveauer, hver med sin tilkøbspakke: Pure, Allure og GT. Priser for modelprogrammet i 2022 står herunder i alle udstyrsniveauer.

Peugeot 308 SW Priser: Plugin-hybrid
Active Pack: 180 hk, automatgear - 409.990 kr.
Allure: 180 hk, automatgear - 429.990 kr.
GT: 225 hk, automatgear - 494.990 kr.
Peugeot 308 SW Priser: Benzin og diesel
Active Pack: 130 hk, manuelt gear, benzin - 329.990 kr.
Allure: 130 hk, automatgear, benzin - 389.990 kr.
Allure: 130 hk, automatgear, diesel - 411.990 kr.
Peugeot 308 Hatchback
Den nye 308 kommer også som hatchback, og heldigvis deler den design og udtryk med SW-varianten. Hatchback'en er vokset siden den forrige model, og det betyder, at akselafstanden er øget med 55 mm. Bilen er derfor blevet mere rummelig, angiveligt med 34 liters ekstra opbevaringsplads i kabinen, og fremstår stadig elegant og sporty.
Her på redaktionen er der tilfredshed med designerne fra Peugeot. Hatchback'en kommer ligeledes i de tre udstyrspakker: Allure, Active Pack og GT.
Læs også: Alt om den elektriske Peugeot e-208

Peugeot 308 Priser: Plug-In Hybrid
Active Pack: 180 hk, automatgear - 394.990 kr.
Allure: 180 hk, automatgear - 414.990 kr.
GT: 225 hk, automatgear - 480.990 kr.
Peugeot 308 Priser: Benzin og Diesel
Active Pack: 110 hk, manuelt gear, benzin - 299.990 kr.
Active Pack: 130 hk, manuelt gear, benzin - 309.990 kr.
Allure: 130 hk, manuelt gear, benzin - 339.990 kr.
Allure: 130 hk, automatgear, benzin - 364.990 kr.
Allure: 130 hk, manuelt gear, diesel - 349.990 kr.
Allure: 130 hk, automatgear, diesel - 379.990 kr.