En elektrisk Opel?
For at fejre elektrificeringen af Corsa og den kommende Mokka, har Opel begået en restaurering af én af mærkets mest kendte klassikere: Opel Manta GSe Elektromod er det officielle navn på den elbil, Opel har skabt fra det benzindrevne udgangspunkt.
De tekniske detaljer er der langt imellem, men ud fra det ene billede, som Opel har delt af Manta'en, har de overhalet alt teknik, men efterladt alle paneler, som de stod. Det kan ses på de LED-lygter, den genovervejede grill huser. Det er en del af den 'Vizor' designteori, mærket indfører på flere af deres biler (blandt andet den nye Mokka).

Gammeldags design er in
Opel har ikke kun udviklet bilen af fejringsgrunde. Den er også sat i verden for at kaste lys på, hvordan Opels nye designsprog kan sammenlignes med mærkets klassiske biler. Det kan specielt ses på ting som grill og lysinstallationer, hvor Mokka minder meget om Manta.
"Transformationen til Elektromod udstiller også hvor tidsløse linjerne fra 1970 er. Det, der var skulpturelt og ligetil for et halvt århundrede siden, passer stadigvæk med Opels designfilosofi i dag," skriver en talsperson fra Opel.
Men det er ikke kun hos Opel, hvor der kigges tilbage til gammeldags, klassiske designidealer. Hos blandt andre Toyota, Hyundai og Audi ses det, at baglygterne forbindes over midten det, der minder om et tilbageblik på biler fra 1980'erne.

er et eksempel på gammeldags designfilosofi, der fungerer på nye biler.
Elektrisk veteranbil
At elektrificere en veteranbil er en tanke, der sikkert er mange entusiaster, der har tænkt på. Tanken kan blandt andet strejfe dig i én af følgende situationer:
- Når du fylder benzin på din håbløst uøkonomiske benzinbil
- Når du skruer på en benzinmotor
- Når du bliver udelukket fra bymidten, fordi din motor forurener for meget
Selvfølgelig er der mange andre incitamenter til at elske forbrændingsmotorer, men udelukkende fra et praktisk standpunkt, bliver en veteranbil langt mere driftsikker med en elmotor. Men i og med, at elmotoren er nemmere at holde kørende, kan den også være med til at redde mange klassikere:
Hvis der var en enkel løsning, ville du så elektrificere din klassiker? Kommentér på Facebook!