© bilmagasinet.dk

Nu kører Opels mirakelbil

Elbilen med benzinmotor kører sine første meter på turen til udstillingen i Genève

25. februar 2010 af Steen Bachmann

 

Batterierne i den første Opel Ampera prototype er fuldt opladet, når elbilen søndag begynder sin rejse fra Opels hovedkontor i Rüsselsheim til Palexpo i Genève - en tur på ca. 600 kilometer.

I modsætning til traditionelle elbiler medbringer Opel Ampera sit eget kraftværk i form af en lille benzinmotor, der automatisk starter, når batterierne er flade efter ca. 60 kilometer. Det betyder, at man kan køre i denne elbil på samme måde som en traditionel benzin- eller dieselbil - så langt man ønsker uden at skulle bekymre sig om, hvor meget strøm der er tilbage på batterierne. Energien til den første del af turen kommer fra bilens 16 kWh lithium-ion batteripakke, og den del af turen sker helt uden emissioner af nogen art.

Bag rattet på turen til Genève sidder direktør for Opels Electric Vehicle Implementation, Gherardo Corsini. Den sidste del af turen sker med Opels topchef Nick Reilly bag rattet.

Formålet med køreturen er at vise, at den fire personers Opel Ampera, der størrelsesmæssigt svarer til Opel Astra, kan køre uafhængigt af ladestationer til batterierne og stikkontakter, når der er behov for at køre langt, og dermed at Ampera kan opfylde transportbehovet for en familie som husholdningens eneste bil. Serieproduktion af Opel Ampera er planlagt til at begynde i slutningen af 2011.

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...