© bilmagasinet.dk

Kia Venga vs. Opel Meriva

Kia og Opel slår dørene op for familier med store pladsbehov og små parkeringspladser

23. juni 2010 af Carsten Nymann


Historien om drengen, der råbte mini-MPV. Ja, den er ikke så kendt som den om ulven, men det er alligevel en, vi har hørt ofte de senere år på Bil Magasinet. Historien om, at høje, rummelige familiebiler på basis af små bybiler er det nye hit. Og historien om, at vi kigger ud af vinduet uden at få øje på nogen. Men måske er det, fordi der er noget, vi ikke har forstået hjemme i Dannevang. Opel har f.eks. langet en hel ­million Meriva over disken siden 2003, og nu er der en helt ny model på gaden. Samtidig har de heftigt ekspanderende koreanere hos Kia også fundet ud af, at det er en mini-MPV, der er sagen, hvis der for alvor skal slås hul på Europa.

Denne gang vil vi ikke sidde undrende tilbage i Danmark. Vi vil vide, om disse biler er al virakken værd. Nogle telefonopkald senere stikker jeg derfor af med en af de ­allerførste Kia Venga, der er kommet til Danmark. En 1,4 i den sarte kulør Caramel Gold.

KIA VENGA
KIA VENGA

Venga er udtænkt fra bunden af Kias designchef Peter Schreyer, og dens proportioner hænger rigtig godt sammen. Bilen er lige så stor som Citroën C3 Picasso

© bilmagasinet.dk

Kursen er stik syd mod Tyskland, hvor jeg har en aftale med kollega Juul og en Meriva. Motoren i den mindste Venga til absolut rimelige 179.999 kr. er den samme letløbende sag, som vi kender fra Ceed. Den opfører sig også på samme måde. Den skal have nogle stryg for at præstere, men den tager gerne imod, og selv om den pisker af sted ved 4.000 omdrejninger ved 140 km/t, er den godt dæmpet.

Der er dog to ting, der ret hurtigt ­generer mere end motorstøjen nu, hvor jeg er på motorvejen. For det første suser vinden godt om de store rudearealer, og for det andet har styretøjet, som ellers er o.k. vægtet, et forfærdeligt dødt midterpunkt, som betyder, at jeg hele tiden skal korrigere på rattet. Bittesmå udslag gør nemlig ingen forskel, og når der så endelig sendes et signal til forhjulene, ­skifter jeg retning mere end det var hensigten, og så går turen den anden vej. Det nærmeste, jeg kommer en lignende oplevelse, er paradoksalt nok i Opel Corsa før faceliftet.

Spar merpris for 1,6-liters motor
Men for lige at vende tilbage til motoren: Der findes også en større 1,6-liters motor med 125 hk, som jeg har haft lejlighed til at prøve.

Den koster 20.000 kr. ekstra, men helt ligesom i Ceed er gevinsten ved opgraderingen for lille, for gearingen i bilerne er fuldstændig den samme, så den snurrer lige så meget ved motorvejshastighed, og den øgede kraft i bunden kan du leve uden. Vil du opgradere, er bedste bud at gå dieselvejen. Til 200.000 kr. får du f.eks. en udmærket 1,4-liters maskine med 90 hk kendt fra Hyundai i20, som i kombination med en fremragende 6-trins gearkasse lader Venga trille 22,2 km/l.

KIA VENGA
KIA VENGA

Trods Vengas europæiske ophav er plasten mere hård end i Ceed. Materialerne er dog gedigne, og samlekvaliteten virker god. Logisk betjening af knapperne

© bilmagasinet.dk

For lige at få et ordentligt indtryk af bilen forlader jeg den fynske motorvej og kryber lidt sydvestover ad de mindre veje.

Èn ting, som Venga gør udmærket, er at ramme kompromisset mellem en kontant, men ­alligevel komfortabel undervogn. Opsætningen er dog tænderskærende neutral, viser det sig, da jeg sender bilen gennem et 90-graders sving.

Kiaen understyrer relativt sent, til gengæld er der ingen som helst hjælp (ønsket eller uønsket) fra bagvognen. Venga holder sporet meget forudsigeligt, og der er naturligvis hele pakken med ESC og seks airbags, skulle du alligevel formå at tvinge den af vejen.

OPEL MERIVA
OPEL MERIVA

Meriva-designet er mindre sammenhængende end Vengaens, men de omvendte døre øger praktikken, og knækket i vindueslinjen forbedrer udsynet

© bilmagasinet.dk

Ud på eftermiddagen triller jeg forbi Fleggaard ved den dansk-tyske grænse, sætter kursen mod Hamborg, og få kilometer senere har jeg mit rendevouz med kollega Juul. Han har gaflet en babyblå Meriva ved den internationale præsentation, og vi begynder naturligt nok med diskussionen om, hvis der er størst.

Jeg taber hurtigt, for selv om Venga er meget større, end den umiddelbart ser ud, er Meriva vokset helt enormt til fuldfede 4,3 meter i længden. Alligevel har Vengaen det største bagagerum på 440 liter. Og så kan sæderne endda køres hele 16 cm frem og bunden lægges ned, så der faktisk er 570 liter til rådighed. Det betyder, at bilen reelt bevæger sig op i plads-til-en-barnevogn-klassen og dermed kan erstatte en stationcar. Interessant.

OPEL MERIVA
OPEL MERIVA

Meriva har på papiret mindre plads bagi end Venga, men rummet er højt og med sæderne lagt ned, er der hele 1.500 liter til rådighed

© bilmagasinet.dk

Ovre i Merivaen finder vi samme party­tricks bag bagklappen. Bagsæderne kan ikke skubbes helt så langt frem, til gengæld glider de ligesom i forgængeren automatisk længere ind mod midten af bilen, hvis du folder det midterste sæde ned og kører sæderne helt tilbage. En meget lækker detalje.

Og selv om Merivaen målt på liter op til vindueskanten ikke er så stor som Venga, er den bredere og mere stejle bagende klart med til at gøre bagagerummet mere anvendeligt.

Det vokser desuden også til hele 1.500 liter, når jeg hiver i en strop hist og her, og bagsæderne lægger sig ned. Men den helt store detalje, den som Opel-folkene kalder revolutionen, kvantespringet, den falder jeg først over, da jeg vil afprøve bagsædepladsen og er ved at slå døren op i panden på mig selv. ­Baghængslede døre. For 60-70 år siden var de normen. Så var der nogle passagerer, der faldt ud af bilerne, og dørene blev sendt ud i ­kulden. ­Indtil 2003, hvor Rolls Royce lancerede Phantom og endelig i 2006 fik tvunget de baghængslede døre gennem regelværket, så alle producenter kunne få lov at bygge dem.

OPEL MERIVA
OPEL MERIVA

Det ligner et smart salgstrick, men den er god nok: Adgangen til bagsædet er forbedret markant med de bagvendte døre

© bilmagasinet.dk

Opel stod klar. En lille, eletronisk lås sikrer døren, når bilen kører over 4 km/t, og en traditionel B-stolpe sørger for stivhed i karrossen.

Dørene åbner helt uafhængigt af ­hinanden og både for og bag i en vinkel på hele 84 ­grader, så det er ekstremt nemt at komme ind og ud. Og så er der bedre styr på ungerne, når de skal monteres i barnestole og den slags. Om det er en revolution, ved jeg ikke, men det fungerer sgu meget godt.

Så alt i alt står den omtrent lige mellem de to kombattanter på praktikken - med et lille forspring til Opel på grund af dørene. Jeg synes dog på en måde, at det er lige så imponerende, hvor meget rummelighed, Kia har fået ind i den mindre Venga. Men nu er aflæggeplads og bagagerum jo ikke alt. Jeg sætter mig bag rattet på Merivaen, som vi er heldige at have fået med et brunt indtræk, der i mistænkelig grad ligner det, der sad i min fars Ascona fra 1983. Uden sammenligning i øvrigt.

OPEL MERIVA
OPEL MERIVA

Lad dig ikke skræmme af kuløren. Meriva fås med seks forskellige farvekombinationer i kabinen. Finish og materialer er på niveau med Astra og Insignia

© bilmagasinet.dk

Kabinen i Meriva er en slags hybrid mellem Astra og Insignia, og jo, det er ment på den gode måde. Sammenlignet med Kiaen, som ellers er nydelig nok, er det som at sætte sig ind i en prestigebil. Ikke så underligt, for der er 30.000 kr. i forskel mellem billigste Venga og billigste Meriva. Men alligevel: Overfladerne i Opelen er bløde, instrumentbordet omfavner forsædepassagererne, den særlige flexrail-kardanboks er udført i tyk aluminium og standardsæderne støtter formidabelt. Kun de sædvanlige 400 knapper i midterkonsollen irriterer herinde.

Jeg griber om det tykke læderrat (standard i Enjoy-versionen) og jokker speederen i bund. Desværre var det ikke muligt at skaffe den billigste 1,4’er med 100 hk, så nogen direkte sammenligning med motoren i vores Venga bliver det ikke til. Til gengæld har vi fået fat i den nyeste maskine i Opel-programmet, nemlig en 120-hk version af den seneste 1,4 Turbo. Koblet til en lidt træg, men dejligt langbenet 5-trins gearkasse (kun den 140-hk variant har seks gear) har den kræfter nok, og takket være turboladeren virker der her også til at være mere kraftoverskud end i Kias større 1,6’er med 125 hk.

Til gengæld spinner Kia-motorerne sjovt nok mere sagte og vibrationsfrit end Opel-motoren, der sender en underlig hul ­rungen gennem karrossen, når den arbejder. Her ligner den sine Ecotec-søskende i de øvrige modeller. Men når det er sagt, falder ­motoren hurtigt til ro og forsvinder ud af lydbilledet for at give plads til... intet. Meriva-kabinen er ­ekstremt godt støjdæmpet, kun testbilens store hjul summer lidt.

Undervognen, som også er en hybrid af Astra, Insignia og Zafira-komponenter, sluger enhver ujævnhed formidabelt. Det elektrohydrauliske styretøjet minder meget om det, vi kender fra Astra, hvilket betyder, at det er præcist og fornuftigt vægtet, uden at det er ­meddelsomt på VW-niveau. Jeg må desværre sige, at det er lysår foran Kiaens.

KONKLUSION
KONKLUSION

Den gamle Meriva var i ordets dets bedste forstand blevet en gammel bil. Måske derfor har Opel virkelig strammet sig an med den nye model, som lægger effektiv afstand til konkurrenterne, hvad angår storbilsfornemmelse, luksus og brugbart design. Her får Kia Venga ikke et hjul til jorden, selv om den er markant billigere og i realiteten har alt, hvad der skal til, for at blive en rigtig danskeryndling.

© bilmagasinet.dk

Så side om side triller de to mini-MPV’er, som slet ikke er så mini endda, nordpå mod Danmark. Venga står allerede ved forhandlerne, og de første Meriva dukker op i juni.

Kia har fået forhandlet nogle rigtigt gode priser hjem, og bilerne er læsset med standardudstyr som aircondition, stort stereo­anlæg med iPod-tilslutning og automatisk start-stop-system. For ikke at nævne de sædvanlige syv års garanti. Her slås Opel mere for at hænge på i tilbudsjagten.

Billigste Meriva med 100 hk og det laveste udstyrsniveau Essentia koster 209.900 kr., men du skal op i Enjoy til 224.900 kr. for at få noget, der svarer til Kiaens standardudstyr. For de penge kan du få en Venga med 128 hk dieselmotor og stadig have råd til sædevarme, tågelygter osv. Men det, som først og fremmest er standardudstyr i Opelen, kan du ikke købe dig til i Venga, selv om du gerne ville. Nemlig en ekstremt helstøbt køreoplevelse og en fed, fed kabine med masser af muligheder, og nåja, de der bagvendte døre.

Meriva er ikke bare en bedre kørende bil end Venga, den er også merprisen værd. Begge biler beviser dog, at mini-MPV’en har en berettigelse. Den er blevet voksen, og vi lukker den gerne over grænsen.

Konklusion

#1 Opel Meriva
Der bliver snakket om både revolution og kvantespring hos Opel. Lidt vel store ord måske, selv om de nye bagdøre er både smarte og praktiske. Men Opel har noget at have det i, for Meriva har lånt ivrigt fra Astra- og Insignia-hylderne, og det betyder, at Meriva med ét bliver klassens suverænt mest velkørende og luksuriøse vogn. Den er en god del dyrere end Venga uanset motorvalg, men den er så rigeligt merprisen værd.

#2 Kia Venga
Den er utroligt rummelig, den lille Venga, først og fremmest fordi den slet ikke er så klejn, som den ser ud. Designet er stramt og kompakt, og sådan opleves bilen også bag rattet. Der er dog minusser, for styretøjet er skidt, retningsstabiliteten ikke helt god, og vinden suser hørbart om hjørnerne. Til gengæld får du ekstremt meget bil for pengene, og selv om Venga ikke matcher Meriva på graden af luksus, har den masser af charme.

Kilde: Bil Magasinet nr. 225

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...