Hjulspin i femte gear: Gammel Kadett runder 300 km/t på Autobahn

Tyskerne elsker at tune gamle biler, og denne gang er turen kommet til en Opel Kadett E, der har fået over 600 hestekræfter.

16. september 2016 af Daniel Bohnsen

Årets Bil i Europa 1985 - Opel Kadett E. Op gennem halvfemserne var det en af de mest typiske biler herhjemme – ofte i den traditionelle røde lakering. Desværre var Kadett’erne ret sårbare over for rust, og i dag er de en sjældenhed på de danske veje.

Ikke desto mindre er Opel Kadett’en en dejlig bil, og jeg kan sige det med fuldstændig objektiv sikkerhed, for jeg er nemlig ejer af en af de få velholdte Opel Kadett E'ere i landet.

Min standard-Kadett har 60 hk - en tiendedel af The Oma Kadett's 600 hk!

Min egen Kadett producerer 60 hestekræfter fra en 1,4 liters motor, men The Oma Kadett, som er tunet af tyske WKT, producerer ret præcist 10 gange så meget som det - nemlig over 600 hestekræfter.

Det er nok til at nå 313 km/t på en nattetur på Autobahn, og det er også nok til at lave hjulspin i femte gear ved 210 km/t (!!!). Se selv i videoen herunder, hvis du har stærke nerver.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...