Her er Opels nye priser efter afgiftsnedsættelsen

Opel har regnet på priserne på deres danske biler, når registreringsafgiften nu bliver sat ned – og diesel-bilerne falder mest.

20. november 2015 af Christian Thestrup

Opel har regnet på prisfaldet for alle Opel-modeller, og mens der stort set er prisfald over hele linjen – undtagen med Opel Karl – billedet er, at dieselbilerne falder mere i pris end benzinbilerne. Forklaring er, at virkningen af afgiftsnedsættelsen påvirker bilens importpris tillagt registreringsafgift, men før fradraget for brændstofforbrug. Og da dieselbiler som udgangspunkt er dyrere at producere og indkøbe end benzinbiler, bliver faldet i kroner også større end for en sammenlignelig benzinbil.

En Opel Insignia med 1,6 CDTI motor på 136 hk falder således fra 435.000 kr. til 404.256 – et fald på knap 31.000 kr. Insignia med 2,0 CDTI motor på 170 hk kostede før afgiftsnedsættelsen 496.400 kr. men koster fra fredag den 20. nov. nu kun 460.834 kr. – et fald på 36.000 kr.

Også den nye Astra bliver markant billigere. En Astra 1,0T Essentia med benzinmotor falder således fra 199.990 kr. til 194.640 kr., og Astra 1,4T til før 244.990 kr. kommer til at koste 236.060 kr. Største fald sker for Astra 1,6 CDTI med 110 hk dieselmotor, der falder fra 264.990 kr. til 250.918 kr.

Konsekvenser af afgiftsnedsættelse for udvalgte Opel modeller
                                                     Den 19. nov.           Fra 20. nov.     Prisfald

 

KARL 1,0 Essentia                              79.990 kr.        79.990 kr.                0 kr.

ADAM 1,0T 90 hk GLAM                     179.990 kr.      176.568 kr.          3.422 kr.

ADAM S 150 hk                                  239.990 kr.      233.097 kr.         6.893 kr.

Corsa 1,0T 90 hk                                161.490 kr.      160.738 kr.          752 kr.

Corsa 1,3 CDTI                                   194.990 kr.      188.418 kr.      6.572 kr.

Corsa OPC                                          309.990 kr.      296.272 kr.      13.718 kr.

Meriva 1,4T 120 hk                              246.900 kr.      238.795 kr.      8.105 kr.

Astra 1,0T Essentia                             199.990 kr.      194.640 kr.      5.350 kr.

Astra 1,4T Enjoy 125 hk                      244.990 kr.      236.060 kr.      8.930 kr.

Astra 1,6 CDTI 110 hk                         264.990 kr.      250.918 kr.      14.072 kr.

Mokka 1,4T 140 hk                              299.900 kr.      286.888 kr.      13.102 kr.

Mokka 1,6 CDTI 136 hk                        324.900 kr.      306.767 kr.      18.133 kr.

Zafira Tourer 1,4T 120 hk                   279.900 kr.      269.395 kr.       10.505 kr.

Zafira Tourer 1,6 CDTI 120 hk               367.600 kr.      346.220 kr.      21.380 kr.

Insignia 1,4T 140 hk                              299.900 kr.        285.945 kr.     13.955 kr.

Insignia 1,6 CDTI 136 hk                       435.000 kr.       404.256 kr.       30.744 kr.

Insignia 2,0 CDTI 170 hk                       496.400 kr.       460.834 kr.       35.566 kr.

Opel forventer øget opmærksomhed omkring den nye Opel Astra, der netop er introduceret hos de danske Opel forhandlere, og som med den nye registreringsafgift falder 15.000 kr.

”Astra er en af de modeller hos Opel, hvor man for alvor mærker afgiftsnedsættelsen, så det vil nok helt naturligt rette manges øjne mod den og andre biler i det segment. Det er en bilstørrelse, der er på vej frem efter mange år med fokus på de helt små biler,” siger adm. direktør Thomas Bruun, Opel Danmark.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...