opel corsa-e bagfra
Opel Corsa-e

Det er stort set kun manglen på afgangsrør, der viser, at dette ikke er en almindelig Corsa.

© Mathias Brandt

Er du træt af elbiler? Så har Opel lavet en elbil til dig!

Ikke alle elbiler behøver at ligne futuristiske rumskibe - det viser Opel med den elektrificerede Corsa-e.

10. juli 2021 af Patrick Boje Jensen

Opel Corsa-e er en elbil fra nutiden

Hvis du er typen, der overvejer en elbil, men ikke orker at den skal ligne noget fra år 3000 eller have interiør fra et rumskib, så kunne Opel Corsa-e være noget for dig. Det er nemlig, kort sagt, bare en helt almindelig minibil – den kører bare på el. Så hvis du overvejer at skifte til el, kan du gøre det i Corsa-e uden at gå i chok.

Som de fleste andre elbiler føles Corsa’en tung i sving, men den kan sagtens give dig et smil på læben og et sug i maven, når du forlader lyskrydset.

Corsa-e er tilfredsstillende og ikke meget mere

Det er relativt nemt at få sat den i laderen, men den har en tendens til at brokke sig, hvis ikke tingene er foregået i den helt rigtige rækkefølge. Det er ikke noget livsødelæggende, bare dødirriterende. Derhjemme kan du lade bilen med op til 11 kW, mens den kan lades med op til 100 kW i dertil indrettede ladestandere, hvilket giver en teoretisk opladningstid til 80 pct. på bare 30 minutter. 330 kilometers teoretisk rækkevidde er okay uden at være prangende, men Corsa-e skal heller ikke konkurrere med Tesla.

Corsa deler teknik med Peugeot e-208, som jeg personligt synes er en flottere bil. Corsa-e er mere konventionelt designet – inde som ude, hvilket er et plus for rummeligheden i kabinen.

Leder du efter en elbil fra Opel, der ser lidt mere funky ud? Så tag et kig på Opel Mokka-e!

opel corsa-e opladning
Opel Corsa-e lader op© Patrick Boje Jensen

Hvad er dommen?

Hvis du har en nyere Opel, er du måske bekendt med My Opel-app’en, der kan bruges til at holde styr på service og forbrug med mere. Men i Corsa-e kan du også bruge appen til at styre din opladning og sætte gang i klimaanlægget, så bilen er varm eller sval, når du kommer ud i den om ­morgenen. Det er en dødfed mulighed, der giver en stor følelse af merværdi – når det virker! Desværre er app’en hverken brugervenlig eller stabil, og skulle jeg bruge den hver dag, ville jeg hurtigt flå alt håret af.

Læs også: Opel gør det glimrende med Mokka-e. Læs Steen Bachmanns test her.

Vi synes

Corsa-e viser elbilens dyder uden at være for futuristisk – men også uden begejstring.

Interesseret i andre elbiler? Så klik her for at se de mest interessante på markedet lige nu!

Bil Magasinet er proppet med tests som den her. Har du husket at aktivere dit prøveabonnement? Læs mere her!

Opel Corsa-e Ultimate

  • Pris: 274.990 kr.
  • Årlig afgift: 660 kr.
  • Ydelse: 136 hk og 260 Nm
  • Topfart: 150 km/t
  • 0-100 km/t: 8,1 sek.
  • Rækkevidde på el: 330 km
  • Mål: 405/177/143 cm L/B/H
  • Vægt: 1.530 kg
  • Last: 390 kg
  • Påhæng: 0 kg
  • Bagagerum: 267-1042 liter

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...