Opel Astra test
Opel Astra© Opel

Ny Opel Astra: Det er en tysker - og det er overraskende

Første tur i ny Astra afslører en køreglad tysker, selv om modellen er fransk af ophav. Læs med her, hvor vi tester og gennemgår alt om den nye Opel Astra

1. marts 2023 af Mikkel Thomsager, Mikkel Østrup-Jeppesen
opel astra test
Opel Astra

Den nye Opel Astra er en tysker. Det siger selv, for det har Opel altid været, men det er alligevel værd at bemærke med denne sjette generation af Astra, for teknisk set bygger den på samme teknik som den nye Peugeot 308 – og den teknik er udviklet i Frankrig.

Benzin, diesel og plugin i ny Astra

Det betyder, at motorudvalget bliver det samme som i Peugeot 308. Det vil sige: 

* 3-cylindret turbobenziner med 110
* 3-cylindret turbobenziner med 130 hk
* 4-cylindret, 1,5-liters turbodiesel på 130 hk
* plugin-hybrider med systemydelser på 180 hk og 225 hk og en rækkevidde på op til 60 km på el. 

Første Opel Astra på dansk jord bliver opladningshybridversionen med 180 hk. Mere om priserne herunder.

Selv om Astra bruger samme grundlæggende teknik som en 308, fremstår den som helt sin egen. Det gælder det udvendige design, hvor Astra har fået Opels nye udtryk i fronten, kaldet "Vizor", men også indvendigt.

opel astra test
Opel Astra

Ny Astra - lidt mere køresjov

I Peugeot 308 betragter man instrumenterne hen over rattet, men i Opel Astra ser man dem gennem rattet som på alle andre biler. Opel adskiller sig også fra det franske sidestykke ved at have flere dedikerede kontakter i kabinen. Det gælder blandt andet ventilationsanlægget.

I Danmark kan vi nyde godt af et andet Opel-særkende: De såkaldte AGR-forsæder, som er særligt skånsomme ved ryggen. AGR-forsæder er standard i alle versioner i Danmark og det samme gælder ratvarme. 

Avancerede forlygter, som også har været en Opel-kendetegn, kræver at man går et udstyrstrin op, men så får man også hele 84 LED-dioder pr. forlygte, og de virker fremragende.

Første køreindtryk af den nye Opel afslører en bil med lidt mindre affjedringskomfort, men lidt mere køresjov indbygget. Til gengæld har Astra hybrid-udgaven arvet den irriterende svampede bremsepedal, som kendes fra PHEV-udgaverne af 308.

opel astra test
Opel Astra

Herunder følger artikel fra 30. november 2021 med priser på den nye Astra.

Ny Opel Astra

Det var ikke mange måneder siden, vi kørte den helt nye Peugeot 308 i Nice. Dengang havde vi ingen pris, men nu er der nyt i sagen: Både Peugeot 308 og Opel Astra er nemlig konstrueret på den samme EMP2-platform, der blev fremvist i 2013, og som siden har ageret udgangspunkt for alt fra DS9 til Toyota ProAce.

Fraprisen på den nye Opel Astra er 309.990 kr., og det køber dig en benzinvariant, med næsten samme specifikationer som dem Peugeot 308 kører med: Altså en 1,2-liters trecylindret med 110 eller 130 hk. Platformsdelingen åbner dog også muligheden for opladningshybrider, eller endda ren eldrift – som i eksempelvis Citroën ë-Jumpy. Astra med elmotor følger dog først i 2023.

opel astra test
Opel Astra© Opel

Astra plugin-hybrid fra 339.990 kr.

Den første nye Astra, der lander i Danmark, bliver således en plugin-hybrid. Drivlinen skubber samlet op til 180 hk ud, og på samme måde som Peugeot 308 yder en 1,6-liters benziner 150 hk, mens elmotorerne supplerer med op til 110 hk (Det er altså ikke fordi, vi ikke kan regne - men når det drejer sig om systemydelse, lægger man ikke altid tallene sammen. Læs forklaringen her.)

Fraprisen er 339.990 kr., men i udstyrsniveauet Ultimate koster Astra fra 359.990 kr. Senere følger en 225 hestes udgave af PHEV-modellen, men denne er endnu ikke prissat.

Læs også: Alle de bedste plugin-hybrider på markedet!

Hvad angår gearkasser, så gør Opel i første omgang kål på den manuelle gearkasse til fordel for automatgearkasser. Standard for opladningshybriden er nemlig en 8-trins automatgearkasse, som vi også kender fra en 308.

Udgaverne med ren benzin og diesel-motor vil dog kunne fås med 6-trins maneuel gearkasse. 

Læs anmeldelsen af Peugeot 308 her!

opel astra test
Opel Astra

Den nye Opel Astra er 6. generation af Astra-modeller. Den først kom i 1991, hvor den afløste Kadett-modellen. der da havde kørt i fem generationer siden Kadett A fra 1962

© Opel

Opel Astra bliver større

Okay, marginalt større. Bilen er tiltaget omkring 4 mm i længden, men akselafstanden er steget med 13 mm. Det gavner i interiøret, der ifølge Opel er blevet mere rummeligt. Det er da også til at se, for Astra har forstørret sit bagagerum med 52 liter, så det nu sluger 422 liter.

En Stationcar-udgave lanceres i Danmark i august til en merpris af 15.000 kr. i forhold til hatchback-udgaven.

En anden effekt af platformskiftet kan aflæses på ekstraudstyrslisten. Ting som Opel's Pure Panel-display og en ny, mere avanceret kombination af linjevogter og fartpilot, der nu automatisk kan skifte vognbaner, er blandt det nye udstyr i Astra. Et nyt såkaldt 'AGR-godkendt' sæde med både ventilation og massage er også en mulighed på den nye Astra.

Læs også: Test og priser på Opel Mokka-e.

opel astra test
Opel Astra

Digitale instrumenter er standard, det er den sekundære skærm også, men den fås i to typer.

© Opel

Hvad koster den nye Opel Astra?

Jævnfør Opel's egen hjemmeside, så kan du allerede nu få et tilbud på den nye Astra - hvornår denne kan leveres, melder historien dog ingenting om. Priserne er til gengæld på plads:

Fraprisen på Astra er 309.990 kr., men den nylancerede PHEV starter ved 339.990 kr. Her får du det såkaldte Edition-udstyr, der kommer med adaptiv fartpilot, varme i sæde og rat og alufælge.

Varianten med bedst værdi lader umiddelbart til at være Elegance, der tilføjer større skærme, bakkamera og et klimaanlæg med to zoner, for 359.990 kr.

Den allerdyreste variant, Ultimate, koster fra 409.990 kr., og her udvides fartpiloten, der tilføjes memory-funktion til de elektriske sæder og en trådløs oplader. Herudover er der også 360-graders parkeringskamera og et sæt 18" alufælge. Merprisen for stationcar-udgaven bliver 15.000 kr.

Opel Astra Priser

Opel Astra Edition

(varme i rat, AGR forsæder, adaptiv fartpilot)

  • 1,2T benzin, 110 hk, 6-trins manuelt - 309.990 kr.
  • 1,6 hybrid, 180 hk, 8-trins automatisk - 339.990 kr.

Opel Astra Elegance

(+ nøglefri adgang og start)

  • 1,5 benzin, 130 hk, 6-trins manuelt - 449.990 kr.
  • 1,6 PHEV, 180 hk, 8-trins automatisk - 359.990 kr.

Opel Astra Ultimate

(+ sort tag, IntelliLux LED matrix forlygter, glas soltag, head-up display)

  • 1,5 diesel, 130 hk, 8-trins automatisk - 499.990 kr.
  • 1,6 PHEV, 180 hk, 8-trins automatisk - 409.990 kr.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...