Mød Brian Murphy
Brian Murphy driver et selvstændigt fragtfirma i Chicago, og siden 2007 har han brugt en Nissan Frontier til at køre pakker rundt i USA med. Han kører typisk 13 timer om dagen, så det bliver jo altså til nogle miles om året.
Bilen han kører i, er en Nissan Frontier, som egentlig er en pickup, men Brian har monteret et tag over ladet, så pakkerne ikke skal blive våde.

999.999 miles på klokken
Man skulle tro, at han ville skifte sin bil ud med jævne mellemrum, men nej. Brian Murphy har kørt i den selvsamme bordeauxfarvede Nissan Frontier siden 2007, og det betyder, at den nu har kørt 999.999 miles eller det samme som 1,6 mio. km. Og den kører stadig fortrinligt.

Koblingen holdt 1,1 mio. km
I følge Brian Murphy holdt koblingen hele 801.000 miles (1.281.000 km), før den skulle skiftes, og motorens kæde blev udskiftet ved 700.000 miles (1.120.000 km) for en sikkerheds skyld. Bilens køler og dens generator har holdt i snit 450.000 miles (720.000 km), før de var slidt op.

Nu får Brian en ny Nissan Frontier
Brian Murphy er den person i USA, der indtil videre har kørt allerlængst i en Nissan Frontier, og det ville Nissan gerne honorere på en helt særlig måde. Nissan-forhandleren M'Lady i Crystal Lake, USA tog nemlig Brian's Frontier i bytte med en helt ny Nissan Frontier – men det særlige var, at han ikke skulle have penge op af lommen. Så Brian Murphy kan nu fortsætte sit fragtfirma bag rattet af en helt ny Nissan Frontier.

Den gamle Nissan går på pension
Brians gamle bil skal pensioneres det sted, hvor den blev produceret i 2007. Nemlig på Nissan's Smyrna-fabrik, som ligger i den amerikanske stat Tennessee.