© bilmagasinet.dk

Rygtebørsen: Nissan GT-R med over 500 hk

2012-udgaven af hightech-sportsvognen får endnu flere heste

18. maj 2010 af Steen Bachmann
#gt


Den amerikanske nyhedstjeneste Autoblog bringer de første rygter om en hurtigere og stærkere version af Nissan GT-R. Efter at Porsche har vist den nye 911 Turbo S med 530 hk skal der ganske enkelt hentes flere heste ud af turbomøllerne for at kunne følge med. Nissan GT-R med modelkode R35 stammer fra 2008.

Se Bil Magasinets videotest af den orginale GT-R.

© bilmagasinet.dk

Det menes, at modificeringer omfatter revideret aerodynamik med en ny splitter (en spids spoiler nederst på frontspoileren, der gør det muligt at styre luftstrømmene over og under bilen mere præcist), en revideret diffuser og en let ændret hækvinge. Undervogn og bremser arbejdes der også på hos Nissan High Performance, og en overhaling af den 3,8-liters V6-turbomotor, så den yder over 500 hk.

Fra biltosserne bag stålhegnet rundt om Nürburgring forlyder det, at en maskeret GT-R er set talrige gange med overordentligt høje hastigheder. Omgangstiderne er angiveligt lavere end den originale GT-R's 7:26.

Se en af de sidste prototyper af GT-R køre Nordsløjfen på 7:38 og læs baggrunden for rekorden på 7:26,70 sekunder.

© bilmagasinet.dk

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...