Bærearme på forhjulsophænget med dobbelte wishbones øger caster-vinklen, så hjulenes position optimeres ved gennemkørsel af sving med stor G-påvirkning, og samtidig forbedres ligeudkørslen og stabiliteten i sving. Desuden anvendes store bolte med stor stivhed til at øge stivheden i området ved hjulnavets fastgørelse. For at minimere karrosseribevægelserne i sving og ved retningsændringer er Nissan GT-R Nismo udstyret med en 17,3 mm hul krængningsstabilisator, som giver øget karrosseristivhed og reducerer vægten.
Tilsammen øger den forreste kofanger, motorafdækningen og hækspoileren af kulfiber bilens downforce med en sænkning af tyngdepunktet og ekstra 100 kg (ved 300 km/h) i forhold til GT-R modelår 2014. Bilens aerodynamiske egenskaber er fintunet til at fordele downforce ligeligt mellem fronten og bagenden ved alle hastigheder, så køreegenskaberne bliver progressive. En ekstra bred kofanger foran og en forlænget, men alligevel konisk udformet kofanger bagpå er designet til at holde cW-værdien nede på 0,26 - det samme som 2014-udgaven af Nissan GT-R.