Nissan Z Proto 2020 fairlady Z sportsvogn coupé baghjulstræk, manuelt gear japansk sving køre front forfra forende

Nissan Z Proto er sportsvognen vi har brug for – men ikke må få

Nissan's Z-sportsvogne har henrykket bilentusiaster siden 1969, og nu er en ny endelig på vej, men snøft, den kommer ikke til Danmark.

1. september 2020 af Frederik T. Frey

Mød den nye Nissan Z Proto

Du er lovligt undskyldt, hvis du ikke kan se, at den gul/grønne Nissan i denne artikel er en konceptbil. Dens linjer, forlygter og ikke mindst den realistiske størrelse på sidespejlene får den til at ligne en produktionsklar bil. Helt så langt er vi desværre ikke endnu – men Nissan Z Proto varsler ankomsten af en afløser til 370Z, der forventes at få asfalt under dækkene i 2021 under navnet Nissan 400Z.

Nissan Z Proto 2020 fairlady Z sportsvogn coupé baghjulstræk, manuelt gear japansk hæk bagfra bagende sving køre

Kompakte proportioner, baghjulstræk og kraftfuld V6-motor – ja, det er svært at finde noget i vejen med Nissan Z Proto.

Nissan Z Proto har hår på brystet

Ud fra billeder og udtalelser fra det japanske bilmærke, tegner den næste Z-sportsvogn til at blive en fokuseret bil med hår på brystet. Hvordan synes du, det lyder med en baghjulstrukket, 2-dørs coupé med V6-turbobenzinmotor og manuel gearkasse?

Kommer ikke til Danmark

Hvis strømmen af informationer stoppede der, var vi egentlig godt tilfredse. Men, men, men. Nissan oplyser i samme ombæring, at grundet et vigende salg af sportsvogne og strenge miljø- og udledningskrav, har de droppet at lancere afløseren til 370Z i Europa og dermed også Danmark.  

Nissan Z Proto 2020 fairlady Z sportsvogn coupé baghjulstræk, manuelt gear japansk kabine interiør

Hov, hvad er det? Jep – mellem sæderne sidder en gearstang, der betjener en manuel gearkasse.

"Gammeldags" men fed

Det næste tekststykke kan betragtes som pinsel, da det ud fra tilgængelige informationer er tydeligt, at sportsvognen som vi kun kan drømme om, bliver fantastisk – omend bygget med en filosofi af "den gamle verden". Læs endelig videre, hvis du vil vide, hvilket fantastisk køretøj, japanerne, amerikanernes, australierne og andre kan komme bag rattet af i løbet af 2021.

Tallet i tidligere Z-modellers navne har refereret til motorens størrelse – 350Z havde på den måde en 3,5-liters V6-motor. Til trods for det, kan vi ikke regne med, at den produktionsklare bil, som meget vel kan hedde 400Z, bygges efter samme devise.

Nissan Z Proto 2020 fairlady Z sportsvogn coupé baghjulstræk, manuelt gear japansk historie

Eventyret med Nissan's Z-sportsvogne startede i 1969 med 240Z.

Mere power end Nissan 370Z

Det japanske bilmærke overvejede at gøre den kommende Z-sportsvogn elektrisk. Men valgte i stedet at holde fast i forbrændingsmotoren – denne gang med turbo. Nissan oplyser, at der under den lange motorhjelm i Z Proto ligger en 3-liters V6 med biturbo. Effekten vil de ikke løfte sløret for. Men de lover, at den kommende produktionsklare gadebil vil yde mere end den udgående 370Z's 328 hk i varianten uden Nismo-efternavnet. 

Er det gammeldags med benzinmotor, baghjulstræk og manuelt gear? Muligvis – men vi synes, det lyder til at blive en fed køremaskine.

Nissan Z Proto 2020 fairlady Z sportsvogn coupé baghjulstræk, manuelt gear japansk bagende bagfra hæk

Designet på Z Proto er tæt på det, vi forventer, den kommende produktionsklare Z-sportsvogn vil benytte.

Mulighed for automatgear

Som standard vil den kommende coupé blive leveret med 6-trins manuel gearkasse, der sender samtlige kræfter til baghjulene. Nissan oplyser, at det også vil være muligt at få bilen "med bare to pedaler", som de formulerer sig. Vi tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det betyder, at en variant med automatgear eller dobbeltkobling vil være en mulighed.
Nissan Z Proto 2020 fairlady Z sportsvogn coupé baghjulstræk, manuelt gear japansk køre profil

Nissan Z Proto og den kommende produktionsbil er skabt på en revideret platform af 370Z.

Klassiske proportioner og design

Den baghjulstrukne, japanske sportsvogn er klassisk, konventionel eller "gammeldags" i sit design og sine proportioner. Det er ikke så overraskende, når man ved, at bilen er baseret på en kraftigt revideret udgave af 370Z.

De ydre dimensioner er kompakte, udhængene ved for- og bagaksel er korte, ligesom motorhjelmen er lang, mens bilen fremstår lav og bred. Sådan har sportsvogne set ud i en menneskealder, og det er tydeligt at se Z-sportsvognenes historie, som startede med 240Z i 1969, i karrosseriet på Z Proto.

Nissan Z Proto 2020 fairlady Z sportsvogn coupé baghjulstræk, manuelt gear japansk sving køre front forfra forende

Designet virker tæt på "færdigbagt", selv om der med Z Proto er tale om en konceptbil. Produktionsbilen kommer på udvalgte markeder i 2021.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...