to nissan z i solnedgang på bjerg gul og blå
© Nissan

Den nye Z er flot, kraftig og billig - men ikke til dig

I USA underbyder den nye, flotte, kraftige Nissan Z selv den firbenede Toyota Supra, hvilket er fantastisk! Vi må bare ikke få den...

18. august 2021 af Frederik Hauschildt

Mød Nissan Z

Nissan Proto Z var en konceptbil, Nissan sidste år brugte for at varsle en ny generation af mærkets sagnomspundne Z-biler, der debuterede helt tilbage i 1969. Nu er Nissan klar med produktionsbilen, og den ligner stort set sig selv.

Bilen er udstyret med en biturbo V6, som yder 406 hk. Det ryger igennem enten en 9-trins automatgearkasse eller en 6-trins manuel, og havner i begge baghjul. Udover en forbedret drivline, så har den nye Z også et helt nyt design, som gør op med Z-bilernes seneste design, og går tilbage til originalen.

to nissan z i solnedgang på bjerg gul
© Nissan

Nissan Z bliver billig

Det første, du skal vide er, at Nissan Z ikke har kurs mod Europa. I stedet skal bilen sælges i stort set hele resten af verden: Nord- og Sydamerika, Australien, New Zealand og Asien får allesammen tilbudt bilen, men ikke Europa. Det er en skam, for bilen har potentiale:

I USA er fraprisen 40.000 dollars, og det køber dig førnævnte specifikationer. Det svarer til ca. 250.000 kr., og det lyder billigt, men uden afgifter og moms, kan du ikke bruge amerikanske pris til meget. I stedet kan vi sammenligne derovre: 

I USA koster Supra med 4-cylindret turbomotor 43.000 dollars - altså 3.000 dollars mere. Toyota Supra starter ved 776.454 kr. i Danmark, så teoretisk set ville Nissan Z blive ca. 50.000 kr. billigere, for en bil med 406 hk. Supra nøjes med 258 i den 4-cylindrede version.

to nissan z i solnedgang på bjerg gul
© Nissan

Kulfiberdrivaksel og bedre afstivning

Meget af teknikken er direkte sammenlignelig med forrige generation - bare forbedret.

Det gælder de 20% stærkere dæmpere, de forbedrede dobbelte Wishbone-ophæng i aluminium og en bedre afstivning. Alt dette skulle angiveligt give en forbedring i sving på 13% - hvordan det så skal tolkes, er svært at sige.

Der er selvfølgelig også debutteknologier på Z, og heriblandt finder du en kulfiberdrivaksel. Sammen med et mekanisk spærredifferentiale fås denne i topudstyret Performance, der også kommer med bredere dæk på 275 mm og 255 mm bag/for. Den billigere variant hedder "Sport", og den kommer med 245 mm dæk hele vejen rundt.

to nissan z i solnedgang på bjerg blå

Potensbulen i kølerhjelmen og de runde forlygter er designelementer, der er løftet direkte fra originalen.

© Nissan

Hvorfor kommer Z ikke til Europa?

Hvis du ligesom os nu sidder og tænker: Hvorfor får vi ikke glæde af den her, så er svaret at det faktisk, lidt er vores egen skyld. Først og fremmest, er sportsvogne åbenbart ikke særligt gangbare i Europa. I 2010 solgte Nissan 2,200 370Z i Europa, mod 10,000 i USA. I 2019 solgte Nissan bare 570 stk. i Europa, men hele 2,343 i USA.

Men hvorfor udgiver de den ikke bare alligevel? Bilen findes jo, så den skal vel bare importeres? 

I realiteten er det langt mere kompliceret. Udledningsreglerne for det europæiske marked er typisk mere stringente end i USA eller Japan, og således har Nissan vurderet, at det simpelthen ikke kan betale sig at tilpasse bilen til Europa. Øv.

to nissan z i solnedgang på bjerg blå
© Nissan

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...