Tid er altafgørende, når der er tale om udrykning og lægeassistance. Lige netop derfor har den australske læge Michael Livingston taget konsekvensen og spilder ikke dyrebare minutter og sekunder, når syge borgere kræver hans assistance.
Dr. Michael Livingston driver blandt andet to lægeklinikker i Hopetoun og Ravensthorpe, der begge ligger ved Australiens syd/vestkyst omkring 500 km fra storbyen Perth.

Nissan GT-R har været i produktion siden december 2007. Her den seneste variant – en såkaldt T-Spec.
Hurtig udrykning redder liv
Afstanden mellem de to lægeklinikker er omkring 50 km, og dr. Michael Livingston følte sig tidligere på året nødsaget til at bruge sit private køretøj, da han vurderede, at en patient var i så ringe forfatning, at der ikke kunne spildes dyrebare sekunder på transport med konventionelle udrykningskøretøjer.Privat kører dr. Michael Livingston en Nissan GT-R, og det var denne bil, som fragtede ham mellem de to lægeklinikker i tilfældet, der drejede sig om en baby med bronkitis. Livingston, i sin GT-R, nåede frem i tide, og patienten klarede skærene – et faktum lægen tilskriver den hastighed, han kunne nå frem til patienten med.

Nissan GT-R har V6-motor med biturbo og i de fleste årgange og varianter mere end 500 hk.
Lægebil med sirene og lys på taget
Dr. Michael Livingston kæmper en kamp for at få sin Nissan GT-R godkendt som og ombygget til udrykningskøretøj. Det vil blandt andet betyde, at den hurtige, japanske coupé med V6-biturbomotor og i omegnen af 500+ hk alt efter årgang og variant skal udstyres med lys på taget, sirene samt stafferinger, så den hurtigt kan identificeres som udrykningskøretøj.Myndighederne siger nej
Dén idé er myndighederne ikke videre begejstret for. Meldingen fra det australske transportministerium er, at den slags tilladelser generelt gives til køretøjer, der er en del af statens netværk af servicekøretøjer. Derudover ser de en udfordring i sammensætningen af en mandlig fører og en hurtig bil – det australske medie ABC News har modtaget følgende citat fra myndighederne: "Male drivers are more likely to be involved in high-speed driving and have high-risk taking behaviours." Ligesom Michael Livingston selv er blevet spist af med en forklaring om, at myndighederne ikke ønsker, at en godkendelse af et sådant køretøj skal danne præcedens.Dr. Michael Livingston har gennem sit virke som praktiserende læge siden 2016 været i besidelse af en godkendelse til at køre nødsituationskørsel og udrykningskørsel. Denne godkendelse følger manden og ikke et givent køretøj. Dr. Livingston understreger, at kampen om at få Nissan'en udstyret med blink, sirene og stafferinger ikke handler om muligheden for at bryde fartgrænserne – udelukkende at signalere over for øvrige trafikanter, at der er tale om en nødsituation, når han kommer kørende meget hurtigt.
Læs også: Vi nørder den legendariske Nissan GT-R.
