Peugeot 908 le mans hypercar
© Peugeot

Peugeot afslører detaljer om kommende Le Mans-monster

Drivlinen i den kommende Le Mans-racer bliver en hybrid med elmotor og benzinmotor - få detaljerne her

14. december 2020 af Frederik Hauschildt

Ny racerbil?

Peugeot har det seneste år prædiket deres comeback i 24-timers løbet i Le Mans. Mærket kørte i 2011 deres sidste løb på banen, hvorefter de forlod løbet på hjemmebanen på grund af forestående fyriger på flere af koncernens fabrikker. 

Peugeot og bestyrelsen i PSA mente ikke, at sporten med det daværende regelsæt var særlig gunstig for marketing når man tog de høje omkostninger i betragtning. 

Men nu har reglerne ændret sig, og fra og med 2022 skal de hurtigste biler i Le Mans være produktionsbiler. Klassen hedder Hypercar, og de kan både være langt tungere og større, end de hidtige LMP1-biler.

Firehjulstræk og V6

Det har fået Peugeot til at rubbe neglene, og bygge det, der ligner et pragteksemplar af en Le Mans-bil. Bilen skal have en centerplaceret 90-graders, 2,6-liters V6-benzinmotor med 680 hk. Det får den igennem to turboladere, der ligges lavt i bilen, og derfor bidrager til et lavere tyngdepunkt.

Derudover, så er drivlinen hjulpet på vej af en elmotor, der ligger over forakslen. Denne bidrager med 272 hk og bruger et 900V batteri, der er lavet til høj ydeevne frem for høj kapacitet.

Peugeot 908 le mans hypercar
© Peugeot

Mærkværdigt reglement

Det er ikke fordi, at reglerne er blevet mere simple, at Peugeot nu er kommet tilbage: Det er de nemlig ikke. Peugeot har måttet tilrettelægge forbrændings- og elmotorens samarbejde nøje.

Raceren skal sætte igang ved hjælp af V6-motoren alene – og kan fortsætte med 60 km/t på benzin, el eller begge dele gennem pitområdet.
  
Ude på banen står den på baghjulstræk, benzindrift og 680 hk op til 120 km/t, hvorefter V6'eren skrues ned til 408 hk, men får et boost af elmotoren, der sender sine 272 hk i asfalten gennem forhjulene. Således opretholdes systemydelsen på 680 hk uanset hastighed, mens bilen skifter mellem bag- og firehjulstræk. 

Peugeot 908 le mans hypercar
© Peugeot

Ingen ladestander?

Opladningen af hybrid-delen er i det nye reglement stadigvæk ikke lovligt. Bilen må starte de 24 timer med et fyldt batteri, men når dette løber tør for strøm, er det udelukkende bilen, der skal udføre ladearbejdet.

Peugeots hidtil unavngivne racer kommer til at oplade batteriet hovedsageligt ved hjælp af regeneration og bremsning som i almindelige hybridbiler, der ikke kan lades. 

Er batteriet HELT tomt, så kan motoren lovligt skrues op til midlertidigt at lade batteriet, men den øgede motorkraft må kun gå til opladning.

Peugeot 908 le mans hypercar
© Peugeot

Du kan købe en!

Det klart mest definerende ved det nye reglement i WEC's racerserie, som kører til Le Mans er, at der nu er et produktionskrav: Du skal som fabrikant producere mindst 25 eksemplarer af drivlinen, som bruges i racerbilen, der bliver kørt til racerløbet. Det skal forsøge at øge salgbarheden og relevansen for forbrugere, hvilket giver incitament til flere mærker om at deltage i løbet.

Desuden er der udsigt til et hårdt loft til udviklingsbudgettet. Det regnes med, at mærker ikke må bruge mere end 140 mio. kr. på udviklingen af racerbilen, men dette loft er ikke konkret endnu.

Peugeot 908 le mans hypercar
© Peugeot

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...