Mitsubishi Outlander Plug in hybrid SUV lædersæder krom front forende
© Foto: Søren Juul

Mitsubishi stopper i DK, men du kan få den megapopulære plugin-hybrid lidt endnu...

Mitsubishi var i gang med et comeback på det danske marked, men vil trækker sig fra det danske marked. Inden da skal der dog nok blive solgt flere Outlander PHEV.

12. august 2020 af Frederik T. Frey

Mitsubishi vil stoppe salget af biler i Europa, har mærket for nyligt meldt ud. I første omgang betyder det, at nye modeller såsom L200 pickup, Space Star og den nye Outlander ikke når til Danmark. Det nuværende modelprogram får dog lov til at køre noget tid endnu, men der er ingen garantier for, hvor længe, du vil kunne bestille en Outlander PHEV. Det betyder, at hvis du er interesseret i at købe DK's mest populære plugin-hybrid, som vi her bringer en test af – nemlig Mitsubishi Outlander PHEV, så bør du ikke vente for længe.

Outlander PHEV fra 279.990 kr.

Den halvstore og på flere måder gammeldags Mitsubishi Outlander, sætter fut i salget for det japanske bilmærke, der i midten af 90’erne var blandt de bedst sælgende i Danmark, men nu er det altså snart helt slut. Grundet sin status som opladningshybrid, eller plugin-hybrid om man vil, nyder Mitsubishi Outlander PHEV godt af skattemæssige fradrag, og du må tro os, når vi siger, at du kan få en firehjulstrukken SUV med automatgear fra 279.990 kr. Det er altså billigt! Så måske du skal skynde dig at investere i den, inden den forsvinder helt fra det danske marked. 

Mitsubishi Outlander Plugin hybrid SUV lædersæder automatgear kabine interiør

Kabinen byder bl.a. på lædersæder og et hav af knapper.

© Foto: Søren Juul

Tre motorer i Outlander PHEV

Plug-in-mekanikken i Mitsubishi Outlander PHEV dækker over tre motorer – en 4-cylindret benzinmotor uden ladetryk, der har assistance fra to elmotorer – én ved hver af bilens aksler. Den samlede systemydelse er 224 hk og 332 Nm. Forbruget er opgivet til 50 km/l og med fuld spænding på batteriet, kan bilen køre op til 40 km på el alene. 

Glem ikke at lade op!

Men husk for guds skyld at lade batteriet op, når muligheden byder sig – ikke kun for brændstofforbrugets skyld, men også fordi Mitsubishi Outlander er mest behagelig at køre, når elmotorerne tager sin tørn. 

Husk at Bil Magasinet hver måned tester de nyeste bilmodeller, så derfor bør du starte dit abonnement i dag ved at klikke lige hér!

Mitsubishi Outlander Plugin hybrid SUV lædersæder automatgear kabine interiør

Mitsubishi Outlander har tre motorer – en elmotor ved hver aksel samt en benzinmotor.

© Foto: Søren Juul

Mitsubishi Outlander er bedst med strøm på

Til at fordele kræfterne har SUV’en en trinløs gearkasse, der under langvarig og hård acceleration kan kaste en træls lyd fra forbrændingsmotoren af sig. Netop derfor er det rart med strøm på batteriet, for så accelererer Outlander elegant, behersket og tæt på lydløst.


Slappe køreegenskaber i Outlander PHEV

Køreegenskaberne er desværre ikke de mest elegante – hverken generelt eller i sin klasse. Outlander føles tung og mangler præcision. Til gengæld har Mitsubishi Outlander PHEV en høj "værdi-for-pengene"-faktor med masser af udstyr, plads og ikke mindst komfort... og hey, den må faktisk klare 1.500 kg på krogen – det er ikke alle hybridbiler, der må trække så meget.

Mitsubishi Outlander Plugin hybrid SUV lædersæder krom profil side

Mitsubishi Outlander PHEV koster fra lige under 300.000 kr.

© Foto: Søren Juul

Mitsubishi Outlander 2,4 Intense 4WD S-AWC PHEV

  • Pris 349.995 kr. 
  • Motor R4, 2.360 cm3, 16V + el
  • Systemydelse 224 hk ved 4.500 o/min, 332 Nm ved 4.500 o/min
  • Topfart 170 km/t  
  • 0-100 km/t 10,5 sek.
  • EU-miks (WLTP)  50,0 km/l

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...